Højskolemand bliver konsulent på højskoleområdet i Kulturstyrelsen

Forstander på Nordjyllands Idrætshøjskole, Ole Wille, afløser den mangeårige undervisningskonsulent i Kulturministeriet, Jesper Moesbøl.

OleWille
Af redaktionen

Undervisningskonsulent Jesper Moesbøl, der mere eller mindre ene mand har siddet på højskoleområdet i Kulturministeriet, er netop gået på pension.

 

Hans afløser er fundet i højskolekredse. Den bliver den erfarne højskolemand: Ole Wille, forstander på Nordjyllands Idrætshøjskole, der skal overtage posten, der nu er placeret i Kulturstyrelsen, per 1. april. Ole Wille vil også være kendt af flere som piberygende medlem af bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening, hvor han har siddet i en længere årrække og repræsenteret forretningsførerfunktionen.

 

I en pressemeddelelse fra højskolen lyder det blandt andet:

 

Skolens formand Jens Arne Hedegaard udtaler, at skolen faktisk er stolt over at kunne "levere" en så erfaren højskolemand videre til Kulturstyrelsen, og han tror, at det på mange måder kan blive til gavn for både Kulturstyrelsen og den samlede højskolebevægelse.

 

Ole Wille oplyser, at det naturligvis er med et vist vemod, han forlader NIH efter mange rigtigt spændende år, men samtidigt er han glad for, at NIH i dag er fyldt op med elever og er i en rigtig god udvikling. Han glæder sig utroligt meget til sit nye job, hvor der bliver mulighed for at bruge sin erfaring på højskoleområdet.

 
 

Søg artikler og indhold

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret med de nyeste interviews, tendenser, debatter og arrangementer.
Se tidligere udgaver af nyhedsbrevet BRIEF her.





KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven