Læserne mener...

FINANSLOV: Nye besparelser presser højskolerne

FINANSLOVSFORSLAG Udsigten til nye besparelser på højskoleområdet presser en skoleform, der i forvejen har måttet holde for i forbindelse med Genopretningspakken. Besparelserne kan føre til skolelukninger i udkantsdanmark og skævvridning i elevsammensætning som følge af forhøjede priser, mener Folkehøjskolerne Forening

finansministeriet
Af Andreas Harbsmeier

I regeringens forslag til finanslov for 2016 fremgår det, at der skal spares 2 % årligt de næste 4 år på højskoleområdet. Det er ca. 12 mio. kr. om året, eller næsten 50 mio. kr. i 2019. Ifølge Folkehøjskolernes Forening er det en katastrofal udsigt for de af landets højskoler, der er tilbage efter Genopretningspakkens besparelser i 2010, og som endnu døjer med konsekvenserne heraf.

 

Samlet besparelse på 15 %

Genopretningspakken blev vedtaget i 2010 og betød besparelser på godt 6 % på højskoleområdet. Nedskæringen dengang gik primært ud over de korte kurser. I kølvandet herpå lukkede skoler - mere eller mindre direkte som følge af besparelserne. I 2010 var der 76 skoler, i dag er der 68.

 

Med udsigten til en yderligere besparelse på 8 % over de kommende år, giver det en besparelse på små 15 % på under 10 år. Sammenligner man med andre uddannelsesområder, er højskolerne sammen med de frie grundskoler de eneste, som ikke har fået rullet besparelserne fra Genopretningspakken tilbage. Og de frie grundskoler bliver nu friholdt for besparelsen på de 2 %.

 

Derudover har højskolerne netop fået stillet en besparelse på 1 % i udsigt, og der kommer nu et nyt styresignal fra Skat om momsrefusion, som vil betyde en halvering af momsfradraget. 

 
 

Søg artikler og indhold

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret med de nyeste interviews, tendenser, debatter og arrangementer.
Se tidligere udgaver af nyhedsbrevet BRIEF her.





KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven