Af Andreas Harbsmeier, Højskolebladet, Claudi Clausen, Friskolebladet og Torben Elsig-Pedersen, Bladet Efterskolen.
Samtalen går lystigt mellem formændene for de tre frie skoleformer, friskolerne, højskolerne og efterskolerne. Det har den gjort lige siden valgkampen op til Folketingsvalget forrige år. Da blev det tydeligt for de tre formænd, at der var noget galt med den måde, den demokratiske debat udspillede sig på i Danmark. Og her blev det tydeligt, at de tre skoleformer har en særlig forpligtelse til at handle og hæve stemmerne, når lige netop den demokratiske samtale er kuldsejlet.
De tre formænd er bragt sammen i Vartov for at fortælle om det nye initiativ, Frirummet - en ny debatform, der skal lirke den fastlåste debatkultur op. Det er Lisbeth Trinskjær fra højskolerne, Peter Bendix Pedersen fra friskolerne og Troels Borring fra efterskolerne, der har taget plads omkring bordet. Med godt 800 skoler tilsammen i ryggen kan de tre tale med en vis vægt.
TrygFonden har med fire millioner kroner også ydet et væsentligt bidrag til, at ressourcerne også er der til at realisere projektet.
Konkret er Frirummet en ny debatform, der følger nogle klare spilleregler med forudbestemte elementer. Ved at følge formatet for en Frirumsdebat kommer man på to timer gennem de tre faser, der er nødvendige for at have en konstruktiv debat: Først trækker man fronterne op, så man ved, hvor man er uenige. Så reflekterer man sammen over, hvad man har til fælles, og hvad man selv er usikker på. Til sidst forpligter debattører og deltagere sig til at forsøge at finde frem til initiativer, der kan bringe dem videre til fælles bedste.
Det er såkaldte debatpiloter, der initierer og faciliterer Frirumsdebatter.
Frirummet tilbyder en gratis to-dages debatpilotuddannelse til lærere, forstandere eller andre fra de frie skolernes bagland.
Al form for samtale - i hvert fald uden for vores egne kredse - er bygget op om en vinder og en taber, og det er konfliktfyldt. Det er underholdning, og det er noget, hvor man skal sidde og tænke: Hvem vandt denne gang?"
Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.
Den demokratiske debat er konkurrenceunderholdning
Det var ikke givet fra starten, at de tre formænd kunne blive enige om, hvad der skulle til for at lave et fælles initiativ. Og hvad det så skulle munde ud i. Men nu er det talt igennem, og de tre formænd er enige om grundpræmisserne.
"Vi har som foreninger en forpligtelse til at komme op med noget, der ligger ud over vores egen hverdag. Vi har en fælles historie, og vi er rundet af det samme DNA. Vi skal prøve at komme et skridt videre end blot at tale om, at vi er et historisk fællesskab. Vi har også en forpligtelse rent samfundsmæssigt. Vi skal være dygtige til det, vi hver især arbejder med i dagligdagen, men vi skal også byde ind med noget på den rent folkeoplysende bane," indleder Troels Borring, efterskolernes formand, og der nikkes fra de to andre.
Den udfordring, skolerne skal byde ind på, er den måde, den demokratiske samtale fungerer på i dag - ikke mindst i medierne.
"Al form for samtale - i hvert fald uden for vores egne kredse - er bygget op om en vinder og en taber, og det er konfliktfyldt. Det er underholdning, og det er noget, hvor man skal sidde og tænke: Hvem vandt denne gang? Man sidder tilbage som menig borger med en fornemmelse af, at det eneste, man i hvert fald ikke blev, det var oplyst. Man kan godt være i konflikt, men man skal være det på en ordentlig måde," siger Borring.
Lisbeth Trinskjær, højskolernes formand, tager over:
"Megen debat lige nu kører over en formel, hvor konflikten skal være så markant, at der bliver skabt to tydelige grøfter. Og alt det, der er derimellem, er ikke særlig interessant. Men hvis vi kigger på den folkeoplysende tradition og den måde, vi tænker på, så er det netop alt det, der er imellem grøfterne, der er allermest spændende. Fordi det er det, der er med til at bygge broerne."
Og Peter Bendix Pedersen fra friskolerne supplerer:
"Ét er måden, vi taler sammen på. Noget andet er, at vi også mister nuancerne. Og når vi mister nuancerne, så mister vi også forståelsen og fordybelsen. Vi mister evnen til at gennemskue nogle ting. Dermed går vi også glip af fællesskabet. Og fællesskabet er noget af de, vi kerer os allermest om. Da vi kom frem til sætningen 'Det Danmark, der taler sammen, hænger sammen,' kom vendepunktet. Den rammer rigtig godt ind i, hvorfor vi gør det her."
Om at bringe folk sammen
Frirummet taler også direkte ind i aktuelle debatter og populisme og folk og elite, ifølge de tre formænd. Lisbeth Trinskjær forklarer:
"Populismen får magt, fordi de hurtige løsninger og de nemme svar virker super attraktive. Men så simpel er verden bare ikke. Vi vil gerne have unge og børn til at kunne håndtere den verden, som er virkeligheden. Ellers får vi bare mere og mere populisme. Det handler om at få et værn imod populismen. For udfordringerne er blevet mere komplekse."
Peter Bendix kommer med et eksempel: "Tag bare debatten om bæredygtighed. Alle er bekymrede for klimaet. Men vi har alle svært ved at gøre noget ved det, fordi det er så megastort og yderst komplekst. På den ene side ved vi alt muligt - vi kunne faktisk løse det, hvis vi ville - vi har viden, og vi har også pengene. Men vi gør det ikke, fordi det er så uoverskueligt. Vi bliver nødt til at insistere på nuancerne - og også turde være uenige. Så kridter vi banen op, for der er masser af dynamik i forskellighederne," siger han.
Men det er ikke kun de store nationale og globale debatter, Frirummet skal sættes ind i forhold til. Også på lokalt plan er udfordringen til stede. Mange af de frie skoler ligger steder, hvor der er langt mellem husene.
"Det handler ikke kun om, hvordan vi taler sammen. Det handler om, at vi taler sammen. I Kalundborg, som er nærmeste by til min højskole, er der problemer med nogle af de unge. Men bare det at rekruttere disse unge, der er så frustrerede, at de brænder biler af, til sådan en debat, sker ikke ved at indrykke en annonce i avisen. Det skal vi gøre en kæmpe stykke arbejde for. Vi skal ud og finde dem, der skal bygges bro imellem," forklarer Lisbeth Trinskjær.
Det leder hent til et andet problem, Frirummet retter sig mod, nemlig forestillingen om, at vi i stigende grad kun omgiver os med mennesker, der ligner os selv, og holdninger, der ligner vore egne. Vi kender ikke længere hinandens virkeligheder.
"I Danmark har vi gennem mange år haft den holdning, at hvis folk er socialt udsatte, er det kollektivets opgave at drage omsorg for dem. Der er ved at ske en ændring - også blandt unge - i retning af en holdning, der hedder, at det nok er en situation, man selv har bragt sig i. De unge er hverken dårligt begavede eller onde. De er bare kommet så langt væk fra den type udfordringer," siger Lisbeth Trinskjær.
Vi har tillid til, at mennesker vil hinanden det ordentligt. Hvis ikke vi tænkte sådan, hvem skulle så gøre det?
Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening
Har de frie skoler svigtet?
Ser man ud i landskabet, har det gennem mange år, med få væsentlige undtagelser, været vanskeligt at få øje på de frie skoler i den brede demokratiske samtale. Har de frie skoler svigtet?
Troels Borring: "Hvis man skal svare helt kort og præcist på det - så ja. Det er også en del af drivkraften bag Frirummet. Vi er forpligtede til at være den frie stemme i debatten."
Lisbeth Trinskjær: "Jo færre, der har reelle muligheder for at rejse en kritik, jo vigtigere er det, at vi gør det. Der er også den udfordring, at der er mange i vores skoleformer, der prøver at blande sig - også i den offentlige debat. Men de trænger ikke igennem, fordi det ukontroversielle synspunkt har trange kår."
Peter Bendix Pedersen: "Det handler om at få civilsamfundet til at råbe op, så det ikke er staten og markedet, der løber med hele balladen. Der har vi muligvis sovet i timen, og derfor har vi en forpligtelse. Det forsøger vi at leve op til ved på den ene side at rejse debatten om debatten. Og på den anden side kommer vi med et bud på, hvordan vi så rent faktisk skal føre den samtale."
Det bud indebærer ifølge formændene en ambition om, at der i løbet af tre år skal være gennemført lige så mange frirumsdebatter, som der er skoler. Det er 800 debatter. Den første frirumsdebat er allerede løbet af stablen på Tølløse Slots Efterskole før jul. Det gav nogle indikationer på, hvad formatet kan, men også på, hvad der kan forbedres.
Tillid mellem mennesker
Frirummet bliver stadig udviklet, og de forhåbentlig mange debatpiloter, der bliver uddannet den kommende tid, vil kunne være med til den proces. På længere sigt er det også tanken, at Frirummet kan udvikles til et pædagogisk værktøj, som også de yngre elever på efterskoler og friskoler direkte kan have gavn af, forklarer Troels Borring.
"Hvis vi kan lære børnene det her, så understøtter vi fremtidens debatkultur. Hvis ikke vi gør det, så tager de ved lære af de sociale medier," siger Peter Bendix, og Lisbeth Trinskjær supplerer: "De unge er loyale. De gør det, samfundet har brug for. Vi skal lære dem, at det ikke er altid, at samfundet har ret. Måske er der brug for noget andet. Jeg tror, at mange politikere synes, at Frirummet er en god ide. Det politiske system har brug for borgere, der tager stilling og handler. Apatien er dyr."
Troels Borring mener, at det er helt afgørende, at vi lærer vores børn og unge at være i tvivl: "Hvis man er demokrat og i øvrigt mener, at frisind er noget, der har betydning i praksis, så er man nødt til at lade de andre tale og tvinge sig selv til at lytte."
Alle formændene har både talt og lyttet sig gennem interviewet. Det har været en samtale. De forventer ikke, at alle vil hilse Frirummet velkomne. Tværtimod håber de, at initiativet i sig selv vil give anledning til en debat.
"Der vil være vil nogen, der siger, at det ikke noget nyt. Der vil være nogen, der siger, at vi prædiker for de frelste. Der vil være nogen, der siger, at vi er bedrevidende. Men vi er nødt til at holde fast i, at intet af det er vores intention," forklarer Trinskjær, der også får det sidste ord:
"Vi har tillid til, at mennesker vil hinanden det ordentligt. Hvis ikke vi tænkte sådan, hvem skulle så gøre det?".
Om Frirummet
Frirummet er et initiativ skabt af de frie skoler (efterskole, højskoler og friskoler) med støtte fra TrygFonden. Frirummet er en ny debatform, der først trækker konfliktens fronter op, for dernæst at skabe refleksion og give plads til tvivl og derefter prøve at finde frem til initiativer, der peger fremad - ikke nødvendigvis mod enighed, men selv små skridt i retning af det fælles bedste kan gøre en forskel.
Det er såkaldte debatpiloter, der initierer og faciliterer Frirumsdebatter. Frirummet tilbyder en gratis to-dages debatpilotuddannelse til lærere, forstandere eller andre fra skolernes bagland. Uddannelsen tilbydes kun til fri- efter- og højskoler.
Interviewet
- er lavet i fællesskab af redaktørerne for de tre blade, Efterskolen, Friskolebladet og Højskolebladet. Artiklen bliver trykt i alle tre blade.