Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Højskole: Ind i ghettoen

Publiceret 01-08-2008

Den moderne ghetto i Århus er rammen om et helt nyt stykke folkeoplysning i Danmark. Det er multietnisk højskole i storbyen, urbanisering, integration, videns- og informationssamfund. Og det er et kig ud i verden, som den er

Af Morten Gliemann

Op til indvielsen af den nye Gellerup Højskole har der været en del debat om projektet. Den kommer sikkert til at fortsætte længe efter rådmand Louise Gades tale ved receptionen på Nordgårdskolen den 4. juli. I Århus Stiftstidende finder man flere læserbreve, der roser de fine intentioner. Visse nævner, at en ny folkehøjskole lige dér kan være med til at mindske kriminalitet og radikalisering. Så er det sagt. Andre undrer sig over, at netop den kulturinstitution ikke er blevet rejst på det sted for længst…
Sommerkurser var tyvstarten under den gennemtænkte rubrik: "Viden om Verden". Først fremme i februar 2009 kan der blive tale om egentlig højskole i traditionel forstand. De første, spæde skidt fører ud i verden med kurser som "Fortællinger", "Dyr og Natur", "Byg en By" og så videre. Udgangspunktet er Nordgårdskolen, men som det hedder i programmet:
"Vi skal to gange om ugen på bustur, den ene dag tager vi til stranden, og den anden dag besøger vi en anden landsdel af Danmark og en højskole"
Projektleder Kasper Graarup gør en del ud af at forklare den skolens rolle som formidler af folkeoplysning og bro andre højskoler, da han viser betonbyggeriet frem på en grå og regnfuld dag. Det er gået godt med at skrive pressemeddelelser, og få noget ud af det. Til Nyhedsavisen, som har leveret en hel del positiv presse om arbejdet, siger han:
"Nordgårdskolen er i bedre stand end sit rygte, og den er relativt let at bygge om, så det kommer til at passe til os. Blandt andet skal der laves køkkenfaciliteter". Han taler videre om pigegange og sovesale, mens fotografierne fra ghettoen Gellerup bliver taget til Højskolebladet. Han er selv tidligere forstander på Vrå Højskole i Nordjylland.

Formand glad for start nu
Formanden for Gellerup Højskoles bestyrelse, Keld Albrechtsen, repræsenterer også Brabrand Boligforening. Han er dermed et af mange bindeled mellem det eksisterende lokalsamfund og den nye højskole. Han siger selv:
"Med Gellerup Højskole prøver vi at skabe noget helt nyt, der ikke er prøvet før, nemlig en højskole efter den klassiske danske model, men samtidig en højskole, der har sit udgangspunkt i de byområder, hvor der findes en mangfoldig kulturel baggrund og hvor også den økonomisk svageste del af den danske befolkning bor. Visionen er, at vi kan tilbyde mennesker med forskellig etnisk baggrund mulighed for personlig udvikling. Derfor håber jeg, at vi kan gøre Gellerup Højskole til et sted, hvor der kan ske et positivt kulturmøde - og samtidig give familier og unge mennesker inspiration inden for f.eks. naturfag og byplanlægning."

Sommerkurserne "Byg en By" handler meget om det, som Keld Albrechtsen med helt andre ord beskriver. Kurserne behandler spørgsmål om scenarier, helhedsplan samt arkitekturanalyse i fotografi, tegning og tekst / 2D. Ja, og 3D. Hvad er Gellerupparken? Hvad består den af? Hvilke er de fysiske rammer? De kurser skete i samarbejde med Kaospiloterne og Arkitektskolen.

Indvandrerpolitiker håber
"Jeg mener, at placeringen af en højskole i Gellerup giver mulighed for sociale og kulturelle oplevelser. Det kan styrke integrationen lokalt, give mere viden - og det kan blive hyggeligt". Det siger byrådsmedlem i Århus, Rabih Azad-Ahmad.
Den radikale jurist og politiker har prøvet folkehøjskolen på egen krop og sjæl på Nørgaards Højskole i Bjerringbro for år tilbage. Det var en succes: "Jeg blev meget bedre til dansk og en række andre fag, fordi jeg fik et praktisk indblik - ikke bare teoretisk. Vi levede jo sammen i 10 måneder. Det var lærerigt at møde mange forskellige danskere i alderen fra 18 til næsten 60 år". Faktisk har Rabih har kun godt at sige om egne oplevelser. Men der blev festet og drukket lovlig meget. "Nordgårdskolen er måske ikke helt egnet til formålet. Men det er, hvad vi har. På den anden side er det let med transport til og fra, og der er shopping og stort bibliotek lige i nærheden. Det synes jeg danner en fornuftig ramme, som kan være med til at afmystificere det omgivende samfund. Det vigtigste er, at folk får indsigt og viden, så de kan komme ud over fordomme.
Gellerup Højskole skal have sit eget hus. Projektet og planen er lavet, så frister skal overholdes. Derfor må man leve med nogle midlertidige løsninger. Meget afhænger af helhedsplanen for området. Hvis der skabes et egentligt kulturhus, så ville det være oplagt at blive en del af det. Højskolens faglige indhold ligger mere fast: Fundamentet er den grundtvigianske højskoletanke, og der skal ske en naturvidenskabelig dannelse på stedet. Naturvidenskabelige fag og tekniske fag bliver en del af dagligdagen. Der skal katalyseres og findes indsigt - med udsyn. Der skal inspireres og motiveres.

"Vi vil gerne skabe lysten til at man søger videre på kompetencegivende uddannelser. Derfor er vi glade for, at vi kan starte højskolens første sommerkurser op netop i Gellerupparken i et partnerskab med Århus Kommune og vores plan er at skabe et permanent hjemsted i området som led i den helhedsplan, som er aftalt mellem kommunen og Brabrand Boligforening. Dermed kommer højskolen også til at tjene som et af redskaberne til at virkeliggøre drømmen om at åbne bydelen overfor det omgivende samfund og skabe et levende kvarter, hvor mennesker fra hele byen, fra andre almene boligområder med sociale problemer og fra hele landet kommer og deltager", afslutter bestyrelsesformand Keld Albrechtsen.

Artiklen er fra Højskolebladet, august 2008