Kampen for Ryslinge fortsætter

Publiceret 11-12-2008

Kampen for at skaffe den fornødne sum penge til at redde Ryslinge
fortsætter, og opfindsomheden er stor.

Af Højskolebladet

Kampen for at skaffe den fornødne sum penge til at redde Ryslinge
fortsætter, og opfindsomheden er stor. Den 17. december afholdes en støttekoncert, hvor Alberte Winding og Benjamin Koppel er navnene, der skal trække publikum til. Billetindtægt og barsalg går ubeskåret til skolen.

Ryslinge er midt i en hård kamp om overlevelse, men den store og afgørende udfordring består imidlertid i at skaffe tilstrækkeligt med elever til at kunne gennemføre det tilskudsgivende lange kursus til foråret. Her samarbejder man blandt andet med Film Fyn om at etablere en manuskriptlinje, der skal tiltrække de påkrævede elever. Først ved kursusstart den 6. januar ved vi, om det er lykkedes.