Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Debat: Er almen dannelse overhovedet relevant?

Publiceret 02-02-2009

Udfordring

Af Højskolebladet

» spørgsmål
Søren Lose
Billedkunstner, udd. på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Bor og arbejder i Berlin. Elev på Holbæk Kunsthøjskole foråret 1993. Underviser i Kunst og Fotografi på Krabbesholm Højskole, Skive, 2004-2005. Underviser på Ærø Kunsthøjskole, sommerkurser, 2007-2009.

Konkurrencen om elever er høj blandt højskoler. Det er ikke nødvendigvis usundt at skulle oppe sig, men hvis højskolerne i dag bliver tvunget til at sælge sig selv på markedets præmisser som hvilken som helst anden privat virksomhed, og overgå hinanden i specialiserede oplevelsesorienterede kursusprogrammer og markedføringsslogans, må det nødvendigvis have en konsekvens for det almene indhold.

Derfor bør man spørge, om det overhovedet relevant at tale om et begreb som almen dannelse i en tidssvarende, højeffektiviseret og individualiseret højskole?

» svar
Ole Hjort:
Mag. art i litteraturvidenskab. Tidligere forstander på Den røde Højskole. Medgrundlægger af Skolerne i Oure Sport og Performance i 1987 ogsiden da medlem af Skoleledelsen.

Selvfølgelig er almen dannelse relevant i den moderne højskole! Svaret er selvfølgelig banalt og ligegyldigt, hvis man ikke definerer sit dannelsessyn. Oplysnings- og dannelsessyn er for os i Oure sammenhængende størrelser.

Da vi lige siden skolernes start for snart 22 år siden ikke kunne tilslutte os et grundtvigsk oplysnings- og dannelsessyn, har vi fundet stor gavn og fornøjelse i at kunne formulere vort eget værdigrundlag og dermed vort oplysnings- og dannelsessyn.

Vort oplysningssyn tager udgangspunkt i den europæiske oplysning, i et sekulært, humanistisk og antropocentrisk menneske- og verdenssyn, i universelle værdier som menneskerettigheder og i troen på, at kunst, videnskab og den rationelle dialog kan berige mennesket og menneskeheden. I forlængelse af dette kort skitserede oplysningssyn, der ganske rigtigt er i strid modsætning til det grundtvigske, Gud, konge og folkelighed, er det naturligt at have den myndige og ansvarlige verdensborger som overordnet dannelsesideal. Dette dannelsesideal og den retstænkning, som dette nødvendigvis er forbundet med, er desværre trængt ikke bare globalt, men også i vores egen del af verden. Højskolen og kostskoleformen er et rigtigt godt sted at øve sig i at være en myndig og ansvarlig verdensborger. Og det gør det kun bedre, hvis man på højskolen anvender kunsten og sporten som dannelsesredskaber kombineret med teoretisk refleksion.

Og for øvrigt: Vi har ikke en nostalgisk drøm om fortidens højskole. Vi er taknemmelige for, at vi lever i en tid, hvor vi kan leve på en skole, der er præget af moderne tænkning, videnskab, kunst, livsstil og omgangsformer.