Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Debat: Retsstaten under pres?

Publiceret 02-02-2009

Lukkede retssager og flere og flere særlove. Er retsstaten under pres? Højskolebladet har spurgt professor Ditlev Tamm og kritiker Rune Lykkeberg

Af Charlotte Kjærholm Pedersen

To sider af samme sag

Ditlev Tamm:
"Hvis man kigger historisk på retsstatens grundlæggende betydning i forhold til borgeren, har den haft den sikring, at borgeren altid har kunnet gå til domstolen og få retsbeskyttelse. Det er der ikke ændret ved. Når der har været eksempler på, at antiterrorlovgivningen er blevet tilpasset for at kunne gøre sig gældende i enkeltstående tilfælde, er det ikke fordi, at det har påvirket forståelsen af Danmark som retsstat. Det er klart, at der må være visse afvejninger, når et samfund stilles over for trusler, og så må man jo indføre de midler, som skal til for at afværge truslen. Ellers er man et mærkeligt samfund. Min grundopfattelse er, at det bliver gjort med respekt for, at vi lever i en retsstat, hvor man kun indfører det, som er absolut nødvendigt. Man er nødt til at tilpasse lovgivningen efter samfundet og omstændighederne.

Retsstaten gør sig også gældende som en foranstaltning, der skal gøre borgerne sikre og trygge. Når PET ikke kan offentliggøre alle beviser, er det fordi, de ikke opererer på samme måde som almindeligt politi. En række af de oplysninger, som de får, stammer fra kilder, som ikke kan offentliggøres. Der opstår selvfølgelig et dilemma i forbindelse med hvilket beviskrav, man skal stille, når man ikke kan lægge det offentligt frem. Men jeg er meget tryg ved de vurderinger, som en efterretningstjeneste foretager sig. De er en institution, som grundlæggende har til opgave at efterforske og forhindre kriminalitet, såsom overtrædelse af de love man har i retsloven om statens sikkerhed. PET's opgave er at være forebyggende. For mig at se er det absolut nødvendigt med lukkede forhør, da terrortruslen er så vigtig."

Danmarks sikkerhed er vigtigst
"Når der er tale om ikke-danske borgere, synes jeg ikke, at de kræver samme beskyttelse, når de er under mistanke. Det er klart, at det er et dilemma, hvor man må træffe en afgørelse, men jeg vil være tilbøjelig til at tage stærkest hensyn til trygheden og sikkerheden i det danske samfund. Det er i orden med udvisning af udlændinge, hvis efterretningstjenesten kan fremlægge gyldige beviser for en dommer, også selvom det er for lukkede døre.

Medmindre der sker noget meget alvorligt i fremtiden, tror jeg ikke, at der vil ske de store ændringer i forhold til retsstaten. I lande hvor der lige pludseligt sker noget, fx England, bliver kravene pludselig skærpet markant. Og jeg synes bestemt ikke, at der kan være tale om, at man må sidde længere tid varetægtsfængslet, end man gør nu."

Rune Lykkeberg:
"Vores demokrati er liberalt i den forstand, at borgerne er udstyret med garantier over for myndighederne. De skal beskyttes mod staten. Denne mistillid er aktuelt meget stærk i forhold til forvaltningen af velfærdsstaten, hvor skattestop og kontraktpolitik tilbyder borgerne kontrol med myndighederne. Men på det strafferetslige område har det offentlige fokus ændret sig: Her er det myndighederne, vi skal have tillid til, og forbryderne vi skal beskyttes imod. De gode, retskafne borgere skal beskyttes af den stærke stat mod de destruktive borgere.

For bare 25 år siden havde man tillid til, at velfærdstaten gennem socialpædagogik og opdragelse kunne gøre destruktive borgere til gode borgere. Den tillid er der ikke længere. Nu handler det om at spærre de destruktive borgere inde, så de ikke skader de gode borgere. Man tror ikke længere på, at man kan danne dem, derfor skal man beskytte de andre borgere imod dem. Politikerne ved godt, at fængselsstraf ikke gør forbryderne til bedre mennesker, men det holder dem væk fra samfundet. Erfaringer viser, at folk bliver kriminelle af at komme i fængsel, men hvis man tror på, at kriminalitet er en kerne indeni forbryderen, som man ikke kan nå, så er det jo lige meget. Hvis man derimod tror på, at kriminalitet ikke er en nødvendig skæbne for de mennesker, så er det bestemt ikke lige meget. Man kan sige, at der er to tendenser, som støder sammen. Den ene er tillid til myndighederne, og den andet er socialkriminologiens fallit."

Mistillid er en nødvendighed
"Det er et kriterium for lovgivning, at det skal være alment. Man skal ville ønske, at loven skal gælde i alle tilfælde. Det sikrer, at den er retfærdig, og at lovgivning ikke misbruges til at ramme enkeltpersoner eller organisationer. Hvis en lov ikke kan almengøres, er det som regel fordi, den ikke er retfærdig. Og det er tilfældet med den såkaldte tuneserlov. Når den kan accepteres, hænger det sammen med en grundlæggende forandring af
risikobevidstheden. Det antages, at truslerne mod retsstaten kommer udefra - fra fundamentalister, terrorister og anti-demokratiske kræfter. Denne antagelse har styrket en dyrkelse af den store, stærke stat, som de gode borgere ikke behøver bekymre sig om.

Det regnes for en elitær eller en smagsdommeragtig bekymring at minde om retssikkerhed og forsvare den, der endnu ikke er dømt. Det lader til, at der er en sammenhæng mellem opgøret med smagsdommere og opgøret med kriminologisk indsigt og juridisk
ekspertise. Men vi har set adskillige eksempler på, man ikke skal stole ubetinget på politiet. Fx dengang hvor 4 politimænd skød en mand i 7-11, som lå på gulvet med en hund ovenpå sig. Det
viser problemet med paradigmeskiftet.

Man skal ikke bare have ubetinget tillid til myndighederne, men det virker som om, at politiet og PET er blevet borgerens bedste venner. Det kan bare ikke lade sig gøre, når man er den udøvende magt i et samfund. Jeg synes ikke, nogen skal have ubetinget tillid. De liberale garantier, som er indskrevet i vores retsstat, er jo netop til for at have kontrol med magtudøveren.være forebyggende. For mig at se er det absolut nødvendigt med lukkede forhør, da terrortruslen er så vigtig."

Ditlev Tamm
(Født 1946) Professor, dr.jur. et phil. Ansat på København Universitet siden 1971, hvor han underviser i retshistorie samt forsker i bl.a. dansk og europæisk retshistorie.

Rune Lykkeberg
(Født 1974) Ansat på Dagbladet Information siden 2005, hvor han er redaktionschef for kultur og weekend. Han er ivrig debattør og har for nylig udgivet bogen Kampen om sandhederne .