Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Den folkelige sangs pris til Niels Brunse

Publiceret 17-06-2009

I år gik Den Folkelige Sangs Pris til manden bag nogle af de mest populære sange i den nye udgave af Højskolesangbogen: Niels Brunse.

Af Højskolebladet

I år gik Den Folkelige Sangs Pris til manden bag nogle af de mest populære sange i den nye udgave af Højskolesangbogen: Niels Brunse. Ikke mindst hans morgensang "Godmorgen, lille land", der vandt konkurrencen som den bedste danske sang til Storebæltsbroens åbning i 1998, har fundet vej ind i danskernes hjerter og er en af de mest populære morgensange i dag.

Den folkelige sangs pris bliver uddelt hvert år af Folkehøjskolernes Forening i Danmark i forbindelse med foreningens årsmøde. Prisen er på 30.000 kr. Prisen gives til en eller flere personer, der på den ene eller anden måde har bidraget til udbredelsen af, kendskabet til og dermed fastholdelsen af den enestående kulturarv, den folkelige sang i almindelighed og Højskolesangbogen i særdeleshed er.