Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Grundtvigsalmer genfortolket

Publiceret 12-10-2009

Hvordan ville en Grundtvig-salme lyde, hvis den blev skrevet i dag? Det spørgsmål stiller Danmarks Radio som optakt til dette års julekalender, Pagten.

Af Højskolebladet

Hvordan ville en Grundtvig-salme lyde, hvis den blev skrevet i dag? Det spørgsmål stiller Danmarks Radio som optakt til dette års julekalender, Pagten . Julekalenderen tager udgangspunkt i Grundtvigs tanker, og den gamle mand selv optræder selv sågar som en karakter. I den forbindelse har Danmarks Radio opfordret landets højskoler og efterskoler til at indsende forslag til en konkurrence om nyfortolkning af en række af Grundtvigs mest kendte salmer.

På Vallekilde Højskole har man valgt at lade opgaven indgå som en del efterårets litteratur-forløb. Lærer Anne-Marie Donslund er spændt på, hvordan eleverne vil reagere på opgaven: "Grundvigs salmer er jo omgærdet af en følelse af noget helligt. Så spørgs¬målet er, hvor fræk man kan tillade sig at være."

Fristen for at indsende bidrag til DR's sangkonkurrence er 15. november. Juryen, som bedømmer sangene, består af dirigent for DR Pigekoret Michael Bojesen, forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen og sanger Thomas Buttenschøn. Vindersangen bliver opført af pigekoret i DR-Byens koncerthus d. 19. og 20. december.

Højskolebladet følger forløbet på Vallekilde Højskole i de næste par bladet og løbende på vores hjemmeside www.hojskolebladet.