Brand i forstanderbolig

Publiceret 10-02-2010

Vrå Højskoles forstanderbolig brød i torsdags i brand

Af Højskolebladet

Under indtagelse af aftensmaden på højskolen fik nogle elever pludselig øje på, at der stod røg op fra forstanderboligens tag.

Det viste sig, at husets første sal brændte, og bandvæsenet blev straks tilkaldt. Før de ankom, forsøgte skolens pedel at redde forstanderparrets hund, som lå i soveværelset i det brændende hus, hvilket desværre ikke lykkes.

Selvom branden ret hurtigt kom under kontrol efter brandvæsenets ankomst, er næsten hele første sal totalskadet og resten af huset røgskadet. Derfor har forstanderparret været nødt til at flytte i en pavillon opsat i haven ved siden af huset, indtil det er færdigrenoveret.

Politiets teknikere har fastslået, at årsagen til branden skyldes en kortslutning af nogle ledninger.