Endnu en skole må lukke

Publiceret 05-01-2010

Haslev Udvidede Højskole mistede mellem efterårsholdet og forårsholdet livet, da det viste sig umuligt at udfylde det lange kursus her til foråret.

Af Højskolebladet

Det har lang tid været svært for Haslev Udvidede Højskole at tiltrække elever nok, og i en pressemeddelelse siger skolens bestyrelsesformand, Mogens Larsen, at "som følge af vigende elevtal igennem længere tid er dette desværre ikke længere muligt, og med beslutningen om at arbejde for en afvikling af højskolens aktiviteter ønsker bestyrelsen på ansvarlig vis at give mulighed for, at skolens rammer fremadrettet kan blive benyttet til lignende formål."