Af Charlotte Kjærholm Pedersen
Du skriver, at Højskolesangbogen er en slags Frilandsmuseum. Bagefter udpeger du de største syndere i Dagbladet Information. Sig mig; er du lidt forurettet over, at du ikke blev spurgt til råds, da den blev lavet?
Nej, det er jeg ikke. Er der noget jeg hader, så er det udvalgsarbejde. Det er stolpe og stolpe ned.
Du siger, at du elsker højskolerne. Hvad er problemet?
Det er ikke højskolerne, der er noget galt med. Det er Højskolesangbogen. For mig at se, er problemet, at den nye udgivelse i 2006 tilførte Højskolesangbogen 166 nye sange. De var bare ikke særlig godt valgt. Jeg synes, at man med Højskolesangbogen har svigtet de sidste 50 års populærmusik til fordel for en lang række obskure valg. Hvem får glæde af det?
Kritikken af dig har været, at du bare mangler nogle af dine egne yndlingssange i Højskolesangbogen. Det er vel ikke sådan, man udvælger?
Fandeme ja! Jeg mangler nogle af mine yndlingssange. Det handler jo om sange af kvalitet, som har vist sig levedygtige, og som folk kender. Det er de kriterier, som jeg sætter op for, hvad der bør vælges.
Kan du nævne de tre vigtigste sange, der mangler?
Nej, jeg vil ikke nævne sange, men de tre vigtigste kunstnere, som overhovedet ikke er repræsenteret i Højskolesangbogen, og som burde være det, er Anne Linnet, C.V. Jørgensen og Steffen Brandt. Jeg vil ikke komme med sange på stående fod, men det er mig fuldstændig uforståelig, hvorfor de ikke er repræsenteret. I stedet er der 12 sange af en, der hedder Jens Rosendahl, der knap nok kan skrive dansk. Det er jo grotesk.
Vil de gøre sig godt til fællessang?
Man er selvfølgelig nødt til at diskutere og afprøve. Det, jeg mener, er, at hvis man kan affærdige fx hele Anne Linnets produktion, så er der noget galt.
Der er også nogle, der har nævnt, at din smag faktisk er lidt gammeldags og ude af trit med de unges smag. Hvad siger du til det?
Jeg er ude efter kvalitet, ikke at tækkes de unge. Det handler ikke om, at det skal være en ungdomsbibel. Det, jeg peger på, er de sidste 50 års rocktradition, som er blevet fuldstændig ignoreret. Der står ikke noget om ungdom i min artikel, det må være et imaginært argument, som er taget ud af den blå luft, fordi man ikke kan forholde sig til kritikken.
Man siger også at du ikke helt har forstået højskolefolkelighed. Hvordan forstår du folkelighed?
Folkelighed handler om ting, der vedrører den danske befolkning. Derudover handler det om ting, som har kvalitet og er bæredygtige.
Men hvad med almen dannelse - er det ikke i orden, at man lærer nogle sange at kende, som man ikke kendte på forhånd?
Jo, det har jeg aldrig sagt. De skal bare være gode.
Det virker ikke til at redaktionen af Højskolesangbogen helt tager kritikken til sig. Hvorfor ikke, tror du?
Det handler om selvfedme. De reaktioner, der er kommet, forholder sig på ingen måde til min kritik. De klapper bare sig selv på skuldrene i et væk. Der er ingen grænser for, hvor fede de er i egen optik. Det er rystende. På den måde minder de om den borgerlige regering. De hører ikke, hvad der bliver sagt, inden de afviser kritikken.
Vil du sige ja, hvis du blev spurgt om du vil være med til at opdatere Højskolesangbogen?
Det kommer an på under hvilke forudsætninger, det bliver fremlagt.
Profil
Klaus Lynggaard (f. 1956) er rockanmelder på Dagbladet Information. Har blandt andet skrevet Verdens 25 bedste rock- og popalbums, 1952-1975. Han er desuden forfatter til en række skønlitterære bøger, bl.a. Martin & Victoria.