Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Skal højskolerne (igen) spille en rolle i værdidebatten?

Publiceret 24-11-2010

55 højskoleforstandere trådte i går direkte ind i værdikampen med en protest mod stramninger på udlændingeområdet. Er det startskuddet til flere aktive højskolefolk i den offentlige debat? Bladet har spurgt initiativtageren til udspillet, forstander for Silkeborg Højskole – og formand for FFD, Helga Kolby Kristiansen

Af Andreas Harbsmeier

Helga Kolby Kristiansen

Du - og en lang række forstandere - protesterede mod indholdet i udlændingeaftalen. Hvad var baggrunden for det?

Baggrunden var, at der i udlændingeaftale indgik et pointsystem, som gør folk op efter uddannelse, adresse og økonomi i forhold til den ægtefælle, man gerne vil have ind i landet. Det mener vi er i strid med den ide om ligeværdighed og de kerneværdier, vi arbejder fra ude på højskolerne.

Mener du, at højskolerne repræsenterer et særligt værdisæt, der mangler i den offentlige debat?

Der er protesteret fra mange sider. Man kan se, at protesten kommer fra mange sider bl.a. FDF - en de store ungdomsorganisationer har også været ude og protestere. Det er fordi, at det rører dybt ved nogle af de værdier, som både højskolerne står for, men også meget af foreningsarbejdet.

Der har generelt været lidt stille i en årrække i værdidebatten fra højskolernes side. Hvorfor går I ud lige nu med en fælles sag?

Jeg tror, at det er fordi, at dette netop  er et voldsomt angreb på det menneskesyn, vi arbejder fra ude på højskolerne.

Betyder det, at højskolerne igen skal spille en rolle i værdidebatten?

Ikke nødvendigvis på den her måde, men det er altid godt, når folk fra højskolerne spillede mere ind i debatten.

Risikerer man ikke at støde folk fra sig - rent politisk?

Man skal selvfølgelig altid overveje konsekvenserne at det, man gør. Men man er også nødt til at overveje konsekvensen af ikke at gøre noget. I det her tilfælde er det et så dybt angreb på det, højskolerne arbejder ud fra, at vi synes det er nødvendigt. Vi har vurderet, at konsekvensen ved ikke at sige noget er større, end konsekvensen ved at sige noget. Det kan godt være, at det støder nogen - men så må det være sådan.

Læs indlægget, der blev bragt i Politiken her