Engelsholm igen uden forstander

Publiceret 27-04-2011

Engelsholm igen uden forstander

Af Højskolebladet

Slottet nær Jelling hvor Engelsholm Højskole har til huse, har endnu engang mistet en forstander. Poul-Henrik Jensen nåede at besidde stillingen et år, før han stoppede.

Bestyrelsesformand Jørgen Bruhn siger om det: "Poul-Henrik sagde op, og det er jo aldrig festligt med et forstanderskrifte. Til gengæld er vi i den lykkelige situation, at vi næsten har fulde huse og elevfremgang."

Han vil ikke fortælle om bruddet med den nu tidligere forstander, men siger: "Vi har aftalt gensidigt, at vi ikke kommenterer, hvad der er sket."

Engelsholm har ikke har haft heldet med sig i forhold til at holde på forstandere. Den forrige, Karen Friis Hansen, sad på posten i halvandet år, og før det nåede Jesper Vognsgaard at være på skolen i fire år.

Mens jagten går ind på at finde en ny forstander, er Jakob Bonderup endnu engang konstitueret forstander for skolen.