Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lidt for andre og lidt for sig selv

Publiceret 24-02-2011

REPORTAGE På Nørrebro Bibliotek er der lektiecafé for børn og unge. Det er frivillige, der står bag

Af Charlotte Kjærholm Pedersen

Børn løber lidt forvirrede omkring i institutionslysets skarpe skær. Der er mange, og de er højlydte. Måske ikke lige det, man forbinder med et bibliotek, men ikke desto mindre situationen på Nørrebro Bibliotek kl. 16.30 onsdag eftermiddag. Der er lektiecafe for børn. Og et stykke væk fra de legende børn sidder da også en gruppe børn, som er noget mere stille. De læser lektier og får hjælp af frivillige. Sådan er det flere gange om ugen på biblioteket.

Julie Ellehøj er kontaktperson for børnelektiecafeen og forklarer, at det er meget forskelligt, hvor mange der kommer:

"Der plejer at være omkring 10 til 15 børn. Grunden til at de er her, er ofte at deres forældre synes, de skal have hjælp. De kan ikke selv godt nok dansk til at hjælpe dem. Det svinger
meget, hvor længe børnene er her. Nogle er her en time, andre er her fra start til slut."

Caféen eksisterer kun i form af ulønnet hjælp. De, der sidder på biblioteket, er ubetalte frivillige, som selv har valgt at møde op biblioteket. Og det er der både fordele og ulemper ved, forklarer hun:

"Vi har 30 frivillige tilknyttet, hvor der hver gang er 4-5 stykker til stede. Det frivillige arbejde er uforpligtende, hvilket både er godt og skidt. Det kræver, at man kan komme et par timer to gange om måneden eller lignende, og det er overskueligt for de fleste. Men samtidig gør det også, at det er let at glemme at komme. Nogle glemmer også at sige, at man ikke har lyst til at komme mere. Men det plejer nu for det meste at ske meget hurtigt, hvis de kan se, at de ikke har lyst," fortæller hun.


De ambitiøse

Anderledes stille er der i den anden ende af biblioteket. Her åbner lektiecafeen for de lidt ældre. Fra kl. 17.00 begynder det lige så stille at dumpe ind med unge - flest piger - som får hjælp til at lave lektier. Ligesom i børnelektiecafeen er langt de fleste brugere efterkommere af indvandrere. Konceptet det samme, men brugerne er ældre og langt mere ambitiøse. Her bliver der hjulpet med alt fra 9. klasses matematikopgaver til højniveaufag, som skal give adgang til videregående uddannelser. Som fx Hannah, der efter at have endt et studenterkursus nu tager matematik på a-niveau. Hun regner med at starte på økonomi på universitet til sommer.

"I stedet for at lægge de lektier til side, som jeg ikke kan finde ud af, kommer jeg her og får hjælp - og kommer videre," forklarer hun og fortæller, at hun synes, de frivillige er meget kompetente:

"Jeg synes, det er rart at komme her. De fleste frivillige er kompetente til at hjælpe, og det betyder rigtig meget, at de gider. Men jeg kommer her for at lave lektier, ikke for at lave noget socialt."

Det gælder også for Aysegül, som går i 9. klasse. Hun er ved at få hjælp til et essay, hun skal skrive i dansk:

"Jeg kommer her kun for at få den faglige hjælp. Hvis det lå tættere på, hvor jeg bor, ville jeg nok komme her mere, men jeg bor i Valby, så jeg skal med bus eller s-tog, når jeg skal herhen."

Det er Dansk Flygtningehjælp, som står bag caféen, og deres ambition er, at der også skal foregå en form for socialt samvær. Både for de frivillige og for brugerne:

"Hos os taler vi meget om tovejsintegration, hvor både den frivillige og brugere indgår i nye relationer,"  forklarer Jon Jackson. Han er regionskonsulent og står blandt andet bag lektiecaféerne på Nørrebro Bibliotek. For ham at se, er der meget få ulemper ved at være i det frivillige arbejde:

"Der er selvfølgelig nogle ting, man skal være opmærksom på. Der er nogle opgaver, som frivillige ikke er så egnet til at løse, men ulemper som sådan synes jeg ikke, man kan tale om, så længe man er opmærksom på, hvad det kan bære, og hvad det ikke kan."


Det er ikke opsøgende arbejde

Til gengæld kan han se mange fordele: "I kraft af at man laver noget, der giver mening, giver det individet noget. Mange identificerer sig med indsatsen, og der er mange, der kommer for at løse den konkrete opgave, som ellers ikke ville blive løst. Der er en samfundsmæssig fordel i det, ligesom der er en fordel i, at man møder nogle nye mennesker."

Han tror, det handler om, at unge gerne vil udfordres i livet:

"Jeg tror, det giver indhold. At det giver mening, det man laver. Som ikke bare er karriere og samtalekøkken, men noget, hvor man føler, man kan gøre en forskel. Det giver en noget andet end det, ens lønarbejde giver. Det er meget konkret og givende."

I lektiecafeen er der stadig gang i lektiehjælp. De runde borde er ikke helt fyldte i dag. Thomas, en frivillig, forklarer, at det svinger meget. Han er med i styregruppen for cafeen og har også gjort sig nogle tanker om, hvilke forskel det gør, når man er frivillig sådan et sted.

"Jeg ved jo godt, at det ikke er dem fra gaden, vi får fat på. Det er ikke ballademagerne, men nogle unge - mange piger - som er ambitiøse, men som ikke får ro og hjælp derhjemme til at klare lektierne," forklarer han.

Selv er han fysiker og har ikke tid til mere snak. Han skal tilbage til Fatima. Hun skal have hjælp til fysik, da hun skal på arkitektskolen, når hun er færdig med gymnasiet.