Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Tidsånden har indhentet de røde højskoler

Publiceret 28-07-2011

MENINGSMÅLING Højskolefolket stemmer, som de plejer, og så alligevel ikke helt. En meningsmåling blandt ansatte på højskolerne viser et markant rødt flertal, men også, at mange har forladt SF til fordel for Det Radikale Venstre og Enhedslisten

Af Camilla Roed Simpson

Senest i efteråret 2011 udskrives der folketingsvalg. Danmark har som bekendt siden 2001 haft en borgerlig regering. Det kommende valg spreder håb og glæde på venstrefløjen, der opruster sig til kamp med det indlysende mål at vælte den siddende regering. Højrefløjen ruster sig lige så selvfølgeligt til at forsvare Borgens nuværende blå farve.

Meningsmålingerne skifter lidt frem og lidt tilbage. Den ene dag er
der flertal til en rød regering, den næste har blå hold førertrøjen. Der bliver højst sandsynligt kamp til stregen.

Men hvordan ser en sådan meningsmåling ud blandt Højskolefolket? Højskolebladet har stukket en finger i den danske muld, der omgiver højskolerne. Er der nyt her?, vil vi vide. Og svaret er både ja og nej.

Det vil givetvis ikke overraske mange, at vores undersøgelse viser, at
80 % stemmer på et parti i rød blok. Det er ikke interessant, at højskolefolket stemmer til venstre for midten, men hvorfor gør de det? De fleste forstandere og lærere på landets højskoler, der har deltaget i undersøgelsen, er uddannet akademikere - fortrinsvist fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Og de stemmer genereltlængere til venstre end landsgennemsnittet.

Universitetsavisen ved Københavns Universitet lavede for nylig en tilsvarende undersøgelse, hvor 1016 af Universitetsavisens læsere blev spurgt, hvor de vil sætte deres kryds ved næste valg. Undersøgelsen viste, at de, ligesom højskolefolket, stemmer langt rødere end den øvrige befolkning. Som valgforsker fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, siger til Universitetsavisen: "Højtuddannede stemmer helt klart mere til venstre for midten, og især mere på Radikale Venstre. Det bekræfter sådan set, hvad vi allerede ved".

Ud over at fortælle os hvad vi allerede ved, viser højskolefolkets besvarelser en interessant forskydning inden for den røde blok.


Humanisterne flygter fra SF

I et temanummer tilbage i 2009 lagde Højskolebladet Radikale Venstre i graven. Den forudsigelse må siges at være blevet gjort komplet til skamme. Den traditionelle forbindelse mellem højskolen og Radikale Venstre er i den grad tilbage, mens særligt lærerne flygter flygter fra SF. Ved folketingsvalget i 2007 stemte mere end 30 % SF, men ved næste valg står De Radikale til at snuppe en god del af SF's vælgere. Knap 30 % vil nemlig ved næste valg sætte deres kryds ved Radikale Venstre. Samtidig fordobles antallet af stemmer på Enhedslisten.

Inden for den røde blok er højskolefolket altså rykket mod midten og mod den ydre venstrefløj. Vi kan dermed ikke sige, at de er blevet mere eller mindre røde, men blot konstatere, at de ikke længere i så udbredt grad gider SF.

Valgforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet, Ditte Shamshiri-Petersen, mener, at det, der kan forklare De Radikales fremgang og SF's tilbagegang, er SF's værdipolitik og politik på udlændinge-området i særdeleshed: "SF har markeret sig på udlændingeområdet. De har lagt sig tættere op af Socialdemokraterne end hidtil. Højskolefolket er mere venstreorienteret i forhold til værdipolitikken, forestiller jeg mig. Nogle af dem, der ved sidste valg stemte SF, har tænkt, hvem er tilbage? Og de er efterfølgende gået til De Radikale og Enhedslisten. Enhedslisten står tilbage, sammen med De Radikale, som de eneste, der har den udlændingepolitik, som man i det her segment står for."


"Røde til tiden"

Højskolefolket repræsenterer en grundlæggende humanisme og et dannelsesideal, der historisk set knyttede bevægelsen først til partiet Venstre, siden til Radikale Venstre, og i de politiserede 70ere og 80ere i et vist omfang til venstrefløjens mere radikale grupperinger. Nu synes højskolen at være vendt hjem til De Radikale. Er højskolefolket humanister, der skal tørre deres øjne?, vil vi vide. Ulrik Høy kommentator og kulturjournalist på Weekendavisen, ler og siger: "Jeg foretrækker faktisk våde øjne frem for den kynisme, som højrefløjen og den herskende borgerlighed står for. Det er en aldeles utiltalende kynisme."

Om højskolefolket siger Ulrik Høy: "At 80 % af de ansatte på højskolerne stemmer til venstre for midten, er en form for tidsløshed, som jeg på en eller anden måde synes, er mere tiltalende i dag end for ti år siden. Før regeringen kom til, og i hvert fald i 70erne, da jeg selv var en del af højskoleverden - dengang var der en følgagtighed i det, som ikke tog højde for realiteternes verden. Det vil først og fremmest sige Den Kolde Krig. Da Muren faldt, og der blæste andre vinde, kunne man jo godt have forventet, at højskolen ville ændre holdning, men det har den altså ikke gjort."

"Det må da være på tide, at højskolerne er på omgangshøjde med realiteterne. Og nu synes jeg faktisk, at de er røde til tiden," slutter Høy.

Det er altså tidsånden, der har indhentet højskolerne, hvis vi følger Ulrik Høys udredning. Således kan man sige, at det er som med mode: Hvis man går i det samme tøj, har en urokkelig stil, så fremstår man yderst moderigtig sådan omtrent hver tiende år. Pendulteorien kalder man det inden for akademiet. Hvis det ikke er 'Breaking News', at højskolerne stemmer rødt, så er de uden tvivl mere comme il faut, når de ved det kommende valg sætter deres kryds. Rødt er efterårssæsonens nye sort.

Se graferne fra meningsmålingen i det nye nummer af bladet eller her