Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

En sand "Catch 22"

Publiceret 25-05-2011

LOVGIVNING Flygtninge fanget i et vaskeægte paradoks i lovgivningen. Tager de imod et kommunalt
tilbud om højskoleophold for at fremme integrationen, blokerer det for permanent opholdstilladelse

Af Andreas Harbsmeier

Det ligner en vaskeægte catch 22. Integrationsloven giver kommuner mulighed for at give støtte til unge flygtninge og indvandrere til et højskoleophold, der kan opkvalificere og vejlede dem i deres videre uddannelsesforløb. Så langt så godt. Problemet er bare, at det ifølge selvsamme lov ikke er muligt at få tildelt tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis man inden for de sidste tre år har modtaget en eller anden form for social ydelse. Og støtte til et højskoleophold bliver betragtet som en social ydelse.

Det sætter de unge i en noget absurd position: vælger de at tage på et højskoleophold med støtte for at blive bedre til dansk eller forberede sig til en ungdomsuddannelse, - altså integrere sig - blokerer de for deres egne muligheder for at opnå permanent opholdstilladelse.


Det kunne være godt

Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i Thy, Thisted Kommune, er man af den grund holdt op med at foreslå de unge et højskoleophold. UU-vejleder, Benno Møller Hansen, forklarer:

"Vi bliver jo nødt til at gøre de unge opmærksom på, at hvis de tager på et højskoleophold med støtte fra kommunen, kan de i en periode på tre år ikke få tidsubegrænset opholdstilladelse."

Det er en skam, mener han, for et højskoleophold er ellers en rigtig god mulighed for mange og et godt alternativ til andre eksisterende tilbud, der fungerer som forberedelse til en ungdomsuddannelse:

"Både uddannelsesmæssigt, personligt og integrationsmæssigt er højskoleophold en gevinst", siger han til bladet. "I modsætning til de eksisterende tilbud fra sprogcentrene, hvor de kun kan få undervisning 5 dage om ugen, er et højskoleophold jo fuld tid."

Han har dog vanskeligt ved at forestille sig, at den "fælde", der er indbygget i lovgivningen fra sidste år, er et bevidst valg:

"Jeg tror ikke, at det har været hensigten. Når vi er inde i en periode, hvor vi gør en rigtig stor indsats for at få unge ind på ungdomsuddannelserne, er det paradoksalt, at man blokerer for en rigtig god mulighed for unge flygtninge og indvandrere med midlertidig opholdstilladelse."

 

Højskoler som integrationsfremmere  

Problemets kerne synes at være, at et tilskud til et højskoleophold bliver betragtet som en social ydelse. I Integrationsloven, vedtaget i oktober sidste år, står der direkte, at et højskoleophold er en god ide: "Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af […] særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning".

Højskolerne har gennem de senere år gennemført en række udviklingsprojekter med det formål at fremme integrationen
og få flere unge flygtninge/indvandrere på højskole. Projekterne er blevet positivt evalueret, og "SommerCamp", hvor unge med indvandrerbaggrund er på et tre uger langt sommerkursus på en af landets skoler er blevet en permanent ordning.

Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, undrer sig derfor over snubletråden i loven:

"Det er paradoksalt, at unge, der skal integreres gennem fx et højskoleophold, kommer i en situation, hvor de skal vælge mellem enten at blive integreret eller få permanent opholdstilladelse. Et højskoleophold er en uddannelsesaktivitet, der bidrager til demokratisk dannelse, sproglæring og meget mere - og kan altså ikke betragtes som en social ydelse".

Heller ikke Niels Glahn kan forestille sig, at det har været hensigten at blokere for at unge tager på højskole med støtte fra kommunen:

"Efter min bedste overbevisning må der være tale om en utilsigtet konsekvens af en ny lovgivning. Loven giver udtrykkeligt mulighed for, at de unge skal have mulighed for at tage på et højskoleophold."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Søren Pind. Men Karsten Lauritzen, integrationsordfører for Venstre, siger til Højskolebladet, at han ikke var klar over, at et højskoleophold blev betragtet som en social ydelse, og at der ikke kan være tale om en tilsigtet konsekvens af lovgivningen. Han vil tage sagen videre til integrationsministeren for at høre, om det kræver en lovændring, eller om det er tilstrækkeligt blot at ændre praksis.


Det siger loven

"Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalifice-ring, der kan bestå af […] særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning".
Integrationsloven, § 23a

Tildeling af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at:
"udlændingen ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen
af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse,
og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholds-tilladelse, har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven."
Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven. § 1, 7.