Af Højskolebladet
Vi ryger for meget, er for fede, bliver stressede og bliver deprimerede. Det er virkeligheden i Danmark, og det bliver værre og værre og koster rigtig mange penge. Alligevel spiller det absolut ingen rolle på den politiske dagsorden. Staten må ikke gribe ind i den personlige frihed, hedder det sig. Det er en generel holdning. Derfor står problemer som stres og fedme og andre såkaldte livsstilsrelaterede sygdomme ikke højt på den politiske dagsorden. Folkesundheden spiller en stor rolle i diverse magasiner og medier, men er stort set fraværende på den politiske dagsorden - og slet ikke til stede i en valgkamp. Angsten for at gribe for meget ind i folks personlige frihed vægter højere end den generelle folkesundhed.
Tidligere havde den type samfundsproblemer det med at blive politiserede, særligt af venstrefløjen, så det politiske etablissement var nødt til at tage dem op. Rasmus Jönsson nævner fedme som et overset, kæmpestort problem, som ingen for alvor tager op, fordi ingen tilsyneladende er i stand til at forny den politiske debat:
"Der er en række voldsomme samfundsproblemer, som ikke er blevet skubbet ind i det politiske. Et eksempel er fedme, som er et kæmpe problem - både personligt og for samfundet. Venstrefløjen i 70erne og 80erne var enormt gode til at hive den type samfundsproblemer ind og gøre dem politiske: atomkraft eller ligestilling. Men i dag er der ikke nogen i den politiske debat, der formår at forny den. Det er kun Dansk Folkeparti. Og det er jo ikke fordi, at integration ligefrem er et nyt emne mere."
Omkring en fjerdedel af alle danske børn mellem 7 og 14 er enten overvægtige eller decideret fede. Ca. 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv. Nok til at blive en del af den store politiske dagsorden? Tilsyneladende ikke.