Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Økonomiske problemer i Silkeborg

Publiceret 28-03-2011

På Performers House har de endnu engang problemer med at betale af på de lån, som er optaget i forbindelse med oprettelsen af højskolen i 2006, men skolen har nu fundet en ekstern investor.

Af Højskolebladet

Performers House ahr økonomiske problemer fortæller bestyrelsesformand, Kurt Brunk-Hansen, til Midtjyllands Avis:

"Først når sagerne er behandlet færdige i systemet hos kommunen og regionen, og vores investor så har skrevet under, kan vi fortælle, hvem det er, og hvad aftalen indebærer," forklarer han videre.

Performers House skylder i dag 60 millioner kroner væk, mens der akut mangler tre millioner for at sikre skolens fortsatte virke. 26,5 millioner kroner af gælden skylder Performers House til Silkeborg Kommune, som har afvist at yde flere lån eller tilskud, men formanden for kultur- og fritidsudvalget, Steen Vidum (V) forklarer til samme avis, at kommunen ikke ønsker, at stedet lukker: "Den eneste mulighed jeg ser i dag, kan være at udskyde afdragene på lånene for en kortere periode. Hvis det er det, der skal til for at redde Performers House ud af den aktuelle krise, og som dermed kan sikre skolens overlevelse, mener jeg også, at vi har en forpligtelse til at hjælpe."