Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Stopfodret med uddannelse

Publiceret 11-10-2011

UNGE UDEN UDDANNELSE Når man har afsluttet grundskoleforløbet, skal man i gang med en ungdomsuddannelse. Ungepakker sørger for, at ingen overlades til sig selv. Men kan man få for meget uddannelse?

Af Charlotte Kjærholm Pedersen

Danmark skal være et vidensamfund, hvor der skal satses på højtuddannede. Sådan har det lydt fra alle hjørner af det politiske spekter i den netop overståede valgkamp, på trods af at uddannelsespolitik ikke har været et af de hotte emner. Og umiddelbart ser det da også ud til at gå fint i den retning. Aldrig er flere unge startet på en længere videregående uddannelse, og antallet af unge, der starter på en gymnasial ungdomsuddannelse, stiger jævnt år for år. Dog er der også en gruppe af unge, som ikke er afklaret med, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker at tage, og til at hjælpe dem blev Ungepakke 2 en realitet. Et af punkterne i pakken er, at de unge mellem 15 og 17 år skal være i gang med en uddannelse eller i gang med at forberede sig til en. Det er et kommunalt styret projekt, hvor unge, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse, sammen med UU-vejledningen og jobcenteret i den kommune, hvor de bor, skal udarbejde en plan for, hvad de så skal foretage sig. Jan Bauditz fra KL (Kommunernes Landsforening) forklarer, at kommunerne benytter sig af forskellige tilbud, men at man normalt tænker den enkelte unge ind i forløbet:

"Kommunerne organiserer og arbejder med indsatser med Ungepakke 2, ligesom man har gjort tidligere. Særligt fokuserer man gennem vejledning og mentorbistand på at få de unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, til at finde ud af, hvad de vil. De unge, som ikke er uddannelsesparate, tilbydes noget andet. Det kan være et ophold på en produktionsskole, en ungdomsskole, en højskole eller forskellige kombinationer af praktik og skoleundervisning. Man laver også tværsektorielle indsatser, hvor man kigger på sundhed og livsstil og misbrug. Derved er målet at få et helhedsperspektiv," siger han og pointerer, at det handler om at finde det tilbud, der passer den enkelte unge.


Stress

Peter Koudahl fra DPU har netop evalueret kombinationsprojektet, som er højskolernes tiltag i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og ser netop kravet om, at unge skal være i gang med en form for uddannelse eller forberedelse hertil, som værende en stressfaktor for de unge. I den forbindelse har kombinationsprojektets største force været dets funktion som et afbræk fra alle de valg, der har skullet træffes. Alle uddannelsestilbuddene og kravet om at være i gang har i evalueringen af højskolernes kombinationsprojekt vist sig ikke at være helt uproblematisk:

"Vores undersøgelse viste, at mange af de unge kommer på højskole og får en pause, som gør det muligt for dem at foretage et kvalificeret valg. Og der kunne man stille spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt, at man presser en masse unge til at træffe nogle valg, de slet ikke er klar til. Ungepakke 2 gør, at de unge skal være i uddannelse eller arbejde. Vores undersøgelser viser, at mange unge foretager en række pseudovalg for at tilfredsstille UU-vejlederne eller sagsbehandlerne, som gør deres arbejde i bedste mening og i henhold til lovgivningen. Men det kan blive et pres på de unge, og måske er det ikke altid hensigtsmæssigt - fordi det resulterer i en masse pseudovalg, som ofte ender i frafald," forklarer Peter Koudahl.


Ekstraordinært

I Randers Kommune skal mindst 95 % have en ungdomsuddannelse. Ligesom i alle andre kommuner. De skal leve op til Undervisningsministeriets målsætning fra 2006 om, at 95 % af alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse.

Men modsat mange andre kommuner har man i Randers benyttet sig af højskoleophold til unge, der ikke er uddannelsesparate. Egentlig startede det med et par enkelte tilfælde, der viste sig at være en succes, fortæller Annette Holm, ungdomsvejleder fra UU i Randers:

"Højskoletilbuddet har været en del af 95 %-målsætningen. Vi fik en bevilling fra jobcenteret, da vi efter en række individuelle ansøgninger kunne se, at det var gavnligt med et ophold. Vi havde ligeledes gode erfaringer i forhold til EGU (erhvervsgrunduddannelsen), hvor opholdene viste sig at være en stor succes. Derfor søgte vi jobcenteret om bevilling til enkelte sager. Og på baggrund af tre-fire succesfulde sager besluttede en visionær leder af jobcenteret, som kunne se, at det gav god mening at bruge penge på det her, at ansøge arbejdsmarkedsudvalget om penge til højskoleophold som en forebyggende foranstaltning," forklarer hun om kommunens tiltag og fortæller, at det langtfra har været en form for løsning, som kommunen før har benyttet sig af.

"Det har bestemt ikke været normalen, at vi har haft midler til det. Men pengene blev bevilget af arbejdsmarkedsudvalget, hvor man fandt midlerne fra kontanthjælp og anbringelse af unge uden for hjemmet. Højskoleophold skulle bruges som en forebyggende foranstaltning, og det har været UU, der har administreret midlerne," siger Annette Holm.


Fravælges

Men i modsætning til Randers Kommune har de færreste kommuner benyttet sig af højskoletilbuddet. I en rundspørge har det vist sig, at 31 ud af 47 adspurgte unge efterfølgende er kommet i gang med en uddannelse. Men kommunerne har ikke vist stor interesse for projektet. Det var estimeret, at 800 unge skulle benytte sig af tilbuddet, men indtil videre er antallet siden projektets begyndelse kun nået 250. Projektet afsluttes dog først i 2012.

I forhold til hvor stor en succes det har været, er det ærgerligt, mener Peter Koudahl. Projektet viste sig at være en stor succes, og ordningen har vist uhyre gode resultater, men langtfra alle kommuner benyttede sig, ligesom Randers Kommune, af tilbuddet.

Peter Koudahl konkluderer, at kommunerne i høj grad benytter sig af egne tilbud til at aktivere de unge, uden at kunne give et entydigt svar på, hvorfor kommunerne ikke benytter sig af eksempelvis kombinationsprojektet:

"Vi har ikke direkte haft fat i kommunerne, men derimod talt med eleverne. Der er mange kommuner, der har fravalgt projektet - om det er bevidst, er ikke til at sige - men de benytter sig ikke af det. Sædvanligvis har kommunerne ikke haft tradition for at tilbyde højskoleophold. Det er nogle få kommuner, der er rigtig gode til at bruge det. Problemet er økonomien, fordi et ophold koster penge. Og noget tyder på, at det er en barriere, som gør, at kommunerne vælger noget andet," siger han.


Fremtidens behov

Kommuners tænkning af unge og ungdomsuddannelse afspejler, at der på området generelt ikke tænkes visionært og fremtidsorienteret. Frem for kortsigtede økonomiske betragtninger kombineret med rituelle henvisninger til 95 %-målsætningen burde man måske ofre lidt flere overvejelser på, hvilke kompetencer der egentlig er brug for i fremtiden. Det mener Erik Laursen, professor på Institut for Læring og Filosofi:

"Jeg mener, at vi ikke tænker utraditionelt nok. Struktureringen af de typer uddannelser, vi har, skal matche det fremtidige arbejdsmarked. Det vil sige, at vi højst sandsynligt skal have en blanding af boglige og praktiske færdigheder. Det vil være gældende for en række uddannelser, og de eksisterer ikke i dag, hvor vi tænker for meget i modpoler: Enten skal man i gymnasiet, ellers skal man have en praktisk orienteret uddannelse," siger han.

Efter hans mening kommer det fremtidige arbejdsmarked til at se helt anderledes ud:

"Hvis vi fortsat skal have produktionsvirksomheder i dette land, skal en stor del af arbejdskraften også i fremtiden besidde et miks af praktiske og teoretiske kompetencer. Men der vil sandsynligvis blive tale om nye former for både praktiske og teoretiske færdigheder, og især vil der blive tale om nye måder at kombinere det boglige og det praktiske på. Vi skal ikke bare lære noget nyt, vi skal både lære det og beherske det på nye måder. Det stiller store krav, ikke mindst til ungdomsuddannelserne, og kræver uddannelsestilbud samt hertil matchende pædagogikker, vi endnu ikke har udviklet," siger han.