Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hjælp! Hvad er demokratisk dannelse?

Publiceret 29-09-2011

KOMMENTAR Louis Mogensen er i tvivl om, hvorvidt højskolerne skal lukke døren til samfundet, hvis vi virkelig skal udvikle demokrater. For alle de demokratiske dyder og etikken, moralen og ordentligheden, har svære kår ude i samfundet

Af Louis Mogensen

På Nordjyllands Idrætshøjskole roder vi en hel del med hovedsigtet, og det er på mange måder enkelt for os. Vi har valgt, at der næsten er lige så mange hovedsigtetimer som idrætstimer.

Det er vi glade for, fordi vi gerne vil have vore elever til at beskæftige sig med andet end vores store fælles interesse, idræt. Vi har fundet en model, som vi synes fungerer, og idrætstimerne kan nu være orienteret mod hovedsigtet; men de kan også være orienteret mod andre dannelsesaspekter og kun i meget lille grad er der tale om ren færdighedsindlæring. Livsoplysning og folkelig oplysning er begreber, der giver god mening. Det handler jo dybest set om at forstå og forsøge at tolke det liv, vi lever, alene og i fællesskab. Men hvad er det med den demokratiske dannelse? Hvad går det ud på?

Når man er i tvivl om den slags, kan man jo se på, hvad lovbemærkningerne peger på, og i dette tilfælde drejer det sig om at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati. Højskolen skal gerne danne eleverne til at være engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Endelig skal det afspejles i både emner og kursernes tilrettelæggelse. Det lyder jo både rigtigt og politisk korrekt; men hvad gør man?


Træk stikket

Højskolens bedste bidrag til demokratisk dannelse er at trække stikket ud, låse døren, sælge Tv´et og brænde aviserne. i Hal Kochs forstand, men ikke i Alf Ross', da eleverne ikke har specielle demokratiske rettigheder; så højskolen er en slags "som om " demokrati. Vi må altså nøjes med at danne til noget, der findes udenfor, og der er jo nok at tage fat på. Vi må opdrage eleverne til at se ud over egen næsetip. Vi må sætte en åben, ærlig og undersøgende samtalekultur på dagsordenen og stimulere den kritiske sans. Det er ikke tilfældigt, at jeg bruger verbet "opdrage" i denne sammenhæng, for det er ingenlunde nogen selvfølge, at det moderne menneske har disse demokratiske forudsætninger, og spørgsmålet er da også, om det er den " skikkelige måde at være uenige på", der kendetegner vores demokrati i dag.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi skal lukke døren til samfundet, hvis vi virkelig skal udvikle demokrater, for alle de demokratiske dyder og etikken, moralen og ordentligheden har svære kår ude i samfundet. Skal vi f.eks. som nogle gør, sikre, at eleverne ser Tv-avis? Er det demokratisk læring, eller er det qua den fremherskende perfide mediestil opdragelse til ikkedemokrati? Skal vi opfordre eleverne til at se valgprogrammer eller invitere til vælgermøder, vel vidende, at politikerne ikke hylder den samtalekultur, som skaber forståelse, men derimod er dopet med spin, hvor alle har lært, at undlade at svare på spørgsmål og at sætte fælder for hinanden? Skal vi evt. se en tv-debat, der starter med, at en journalist spørger en politiker, om det at stå i en nedlagt bilfabrik, svarer til hans vådeste drømme, da han går ind for kollektiv trafik? Jamen, lærer vi ikke netop, at magt er noget, man klamrer sig til, og samtale noget, man undgår? Handler medierne ikke primært om våde drømme og skandaler, og er det ikke det modsatte af en demokratisk debatform?

Kan vi så bare vælge vore kilder og medier med omhu - nøjes med at læse Information og se DR2? Nej, for det er jo demokrati med filter. Derfor ender jeg faktisk med at synes, at højskolens bedste bidrag til demokratisk dannelse er at trække stikket ud, låse døren, sælge tv´et og brænde aviserne. Så kan vi i fred og ro øve os i at blive de demokrater, der kan og vil udfylde demokratiet.

Hjælp os venligst med argumenter, ideer og gerne modsigelser.