Af Ole Vind
Højskolefolket stemmer på rød blok og repræsenterer en "grundhumanisme" ifølge Højskolebladet 28. juli. Det er ikke overraskende, men at Ulrik Høy kan kalde det en form for "tidløshed", er udtryk for en kort tidshorisont. Indtil 1950'erne var højskolen jo mest til blå blok som skole for landboungdom og kristelig landbokultur. Men siden 1960'erne, der betød den største omvæltning i højskolens historie, har den venstresnoede 'grundhumanisme' domineret.
Når dette kursskifte kunne lykkes, så skyldes det ikke et stort antal "omvendte pittelkower", men snarere, at mere traditionelle grundtvigske højskolefolk kunne støtte sig til tidens nytolkning af Grundtvig. I Kaj Thanings bøger blev Grundtvig fortolket som fortaler for en moderne, eksistentiel humanisme, "Menneske først", idet Thaning helt uhistorisk så bort fra alt det upassende i Grundtvigs syn.
For Grundtvig var absolut ikke "grundhumanist"! Og hans syn på det nationale, på kvindens gudskabte natur og hans afvisning af demokratiet er, ligesom hans bibelfundamentalisme og syn på islam, ikke just politisk korrekt i dag. Hvad angår islam, så fulgte han tidens tradition for korstogsretorik med "tyrken" som fjendebillede, der fremhævede vores kristne idealer som kontrast til orientalsk despoti, grusomhed og overtro.
Islam var dog for Grundtvig i verdenshistorisk perspektiv et redskab i Forsynets hånd til støtte for kristenheden. Nok var Muhammed en falsk profet og Koranen et "stymperværk", men islam blev efter romerrigets fald en nyttig spore til at styrke troen og samle kræfterne i kristenheden nord for Alperne - kulminerende med de frankiske korstog mod de vantro, "de ædleste af alle krige under solen" ifølge Grundtvig.
Den, der kommer for sent…
Denne retorik har længe været glemt, men de seneste årtiers globalisering med migrations- og flygtningestrømme har sat kultursammenstød på dagsordenen og genoplivet korstogsretorikken. Et ekstremt eksempel herpå så vi den 22. juli i år med norske Anders Breiviks såkaldte "manifest" - 1518 sider på internettet med et rødt tempelridderkors på forsiden under det manende årstal 2083.
Her havde han sammenflikket sin aktuelle samfundskritik med en historisk gennemgang af konflikterne mellem Europa og islam - fra korstogene over osmannerriget og Wiens belejring 1683 til muslimske "parallelsamfund" i Vesteuropa i 2011. For så at iscenesætte sig selv som tempelridder til forsvar for det kristne Europa i kamp mod "multikulturalister" og andre fjender indtil den endelige sejr og muslimernes deportation fra Europa senest 2083!
Breivik kan fængsles, men korstogsretorikken kan ikke spærres inde. Den kan kun imødegås med historisk oplysning. Til den bedste arv efter Grundtvig hører, at vi skal lære af historien, men ikke hvad vi skal lære. Der er god grund til i højskolen at huske - men også at tage afstand fra - Grundtvigs national-kristelige historiesyn gennem en uddybet historisk oplysning, der omfatter hele kloden og ikke mindst tiden efter Grundtvigs død.
Siden da er klodens kulturer og religioner bragt stadig tættere ind på livet af hinanden til voksende gensidig afhængighed gennem krige og grov udbytning, men også gennem handel og ny teknologi. Den globale multikulturalitet afspejles nu i stadig højere grad lokalt til udfordring for religioner, der som islam og kristendom er vant til at have monopol på sandheden. Derfor kan jihad- og korstogsretorikken genoplives - fra bin Laden til Breivik. Men det er ikke islam, der truer Europa i dag, men vores egen åndløse dyrkelse af materiel vækst på en klode med begrænsede ressourcer. Det er ikke multikulturalismen, men den globaliserede kapitalisme, der undergraver miljøet, uddyber kløften mellem grotesk rigdom og dræbende fattigdom og øger de sociale spændinger til bristepunktet - og derudover.
Højskolens og rød bloks "grundhumanisme", der er nært knyttet til 1960'ernes eurocentriske modernitet og optimistiske fremskridtstro, har i dag svært ved at finde troværdige svar på tidens globale udfordringer. Men at det, som efterlyst af Erik Jakob Petersen i Højskolebladet 24. august, skulle være vejen frem for højskolen at knytte an til en mytisk 'folkelighed' fra før 1960'erne, er dog mere end tvivlsomt. Vi skriver 2011 - og den, der kommer for sent, straffes af livet, med et berømt citat fra oktober 1989 i Berlin.