Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Fra Ollerup til Gdansk

Publiceret 01-08-2012

KOMMENTAR Højskoler på tværs af Europa deler Grundtvigs tanker om dannelse. Men det koordinerede internationale samarbejde, som højskolerne tidligere havde, er i dag gået tabt

Af Niels, Simon, Kathrine og Jesper, Den Frie Lærerskole

En tidlig forårsmorgen i april forlader en fuldt pakket Suzuki Swift årgang 1996 parkeringspladsen på Den frie Lærerskole. Fire medlemmer af specialegruppen 'Globale Grundtvig' skal på ekskursion. Næste stop ligger omkring 1000 kilometer væk: To højskoler i det tidligere Østeuropa. Skoler som i deres værdigrundlag og hverdag henviser til, at de er inspireret af Grundtvigs tanker om højskolen.

I januar måned var vi fire som besluttede at fordybe os i nationalklenodiet Grundtvigs tanker om højskole og i, hvordan hans tanker har inspireret højskoler på det globale plan.

Tidligt i forløbet fik vi kontakt til Den kasjubiske Højskole ved Gdansk i Polen. De var meget interesserede i, at vi aflagde dem et besøg. Vi havde fundet skolen via den oversigt, som Højskoleforeningen udarbejdede i 1997 over højskoler på globalt plan. Desværre er mange af skolerne på listen lukkede.

den kasjubiske højskole

Da Suzuki'en krydser grænsen mellem Tyskland og Polen, og hullerne i vejen tager til, begynder vi at tvivle på at, vi her kan finde en grundtvigsk højskole. Polen er geografisk lige så tæt på Danmark som Norge og Sverige, men alligevel har historien formet folket anderledes. I Polen findes for eksempel en tv-kanal udelukkende helliget Paven, der kører alle døgnets 24 timer.

Da vi sen aften ankommer til Den kasjubiske Højskole, bliver vi hjerteligt modtaget. I døren står forstanderens datter Sulina. Udefra ligner det ikke umiddelbart en højskole, men mere et kursuscenter ved en hovedvej mellem de to polske byen Koscierzyna og Gdansk.

Næste dag deltager vi i et seminar om de polske folkehøjskolers fremtid. Vi bidrager med at fortælle om tilstanden på de danske højskoler, som vi ser det. Deltagerne på seminariet er meget interesserede i at høre om vores skoledemokrati og uddannelse.

Den kasjubiske Højskole blev oprettet i 1982 af Marek Byczkowski, efter han havde været på inspirationsture til folkehøjskoler i Sverige og Danmark. Marek er stadig skolens leder. Skolen ligner ikke en dansk højskole, som vi kender den. Eleverne bor ikke på skolen, og kurserne er maksimalt på to uger. Højskolen administrerer forskellige undervisningstilbud i lokalområdet. De ansatte på skolen bruger det meste af deres arbejdstid på at udvikle undervisningstilbud og ansøge om midler hos EU's European social funds og andre nationale fonde for at kunne finansiere kurserne.

Mange af skolens undervisningstilbud antager en form, som vi kender det på AOF eller AMU-centre i Danmark. De er erhvervsrettede og giver kursusdeltagerne konkrete færdigheder såsom engelsk eller lastbilkørekort. Andre kurser er mere kreative, hvor der laves træskulpturer eller males æg. Skolen gør en stor dyd ud af at indlægge undervisning af almendannende karakter på alle deres kurser.

I praksis begynder alle kurser med, at deltagerne skal have opbygget deres selvtillid og trænet deres sociale kompetencer. Det er vigtigt, mener Marek, før den faglige undervisning kan begynde. Konkret gør skolen det, at de fjerner kursusdeltagerne fra deres vante omgivelser og samler dem et sted, hvor de er sammen døgnet rundt. Det er en af årsagerne til deres succes. Skolen nedbryder de faste rammer, som kursusdeltagerne kender, og det giver dem et nyt og inspirerende rum at arbejde i.

Marek giver klart udtryk for, at han og staben på skolen hellere vil drive reel højskolevirksomhed, som vi kender det med lange kurser og internatelever. Men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt. Marek mener, at skolen bare skal holde ud, indtil de almindelige polakker får så mange penge mellem hænderne, at de er i stand til at betale for længere ophold.

samarbejdet, der forsvandt

Under vores besøg går det op for os, at trods den relativt lille geografiske og den noget større mentale afstand så deler disse højskolemennesker de fleste af deres værdier med os.

De fortæller os, at samarbejdet med den danske højskoleforening desværre ebbede ud i slutningen af 90'erne, men at de meget gerne vil have mere samarbejde med højskoler i andre lande.

Det undrer os, at der ikke på internationalt eller europæisk plan findes en organisation, der koordinerer det internationale samarbejde mellem folkehøjskoler. Så vidt vi kan finde ud af, er det i dag op til de enkelte skoler at opsøge og opretholde kontakten til ligesindede skoler i udlandet. Vi tror, at både danske og udenlandske højskoler ville kunne få meget ud af at udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Er det ikke netop her i højskolebevægelsens vugge, Danmark, et sådant initiativ skal komme fra?