Af Ove Korsgaard
Fastelavnsmandag den 25. februar 1884 blev der afholdt en gymnastikfest på Vallekilde Højskole, der skulle gå over i historien. Mens en 700-800 mennesker sang Hostrups nye sang "Vi fik ej under tidernes tryk, et bøjet mod, en ludende ryg" marcherede 56 mandlige elever ind i det nye øvelseshus under ledelse af højskolelærer N.H. Rasmussen.
Med den svenske gymnastiks indtog blev gymnastikken for alvor inddraget i højskolens arbejde på at udvikle en sund ungdom. Denne gymnastik skulle, som skolens forstander Ernst Trier formulerede det i sin tale, befri mennesker "for den hænge-mave, der kun alt for meget synes at tynge mennesket nedad".
Gymnastikken skulle imidlertid mere end fjerne hængemaver, den skulle også være sund i en mere omfattende betydning. En gymnastisk bevægelse skulle ikke kun være funktionel i kropshygiejnisk forstand, den skulle også have æstetisk form og social betydning. Ved at forme bevægelserne æstetisk var det nemlig ikke kun legemets, men også sjælens behov, der blev tilgodeset.
At smukke bevægelser nærer sindet, var en bærende tankegang i højskolernes arbejde med gymnastik. Den svenske gymnastik var ikke en individuel idræt, men en holdidræt, hvilket blev tillagt stor betydning. Dermed blev den enkelte gymnasts forhold til holdet et centralt omdrejningspunkt. Gymnastikholdet blev et billede på et folkeligt-demokratisk samfund, hvor det enkelte individ indordnede egne interesser under helheden. Denne følelse af, at ens handlinger var afgørende, kaldte på en ny form for subjektivitet og
selvbevidsthed.
Den disciplinering af kroppen, som gymnastikken bidrog til, hænger sikkert sammen med udvikling af et folkeligt-demokratisk samfund.
Demokratiets og folkelighedens 'bagside', den nødvendige selvdisciplinering, lå så at sige indlejret i den form for individualitet, som den svenske gymnastik var med til at frembringe.
Den svenske gymnastik var uden tvivl med til at producere det, som
i dag kaldes social kapital. Jeg hævder dermed, at der er en forbindelse mellem sundhed i mere omfattende betydning og social kapital.
Hvorvidt der i nutidens samfund produceres tilstrækkelig ny social kapital, eller der tæres på kapitalen, er genstand for stor forskningsmæssig interesse. Den amerikanske sociolog og filosof Robert Putnam har undersøgt niveauet af social kapital i både Italien og USA. Resultaterne fra undersøgelsen i USA
publicerede han i en artikel fra 1995 med titlen "Bowling Alone: America's Declining Social Capital" og derefter i en bog fra 2000.
Titlen indikerer følgende: At bowle alene bidrager muligvis til at fjerne hængemaver, men ikke til at frembringe social kapital.
Lad mig til sidst vende tilbage til højskolens forsøg på at fastholde et dobbelt sundhedsbegreb, der knytter en forbindelse mellem kropslig sundhed og sundhed i mere omfattende betydning. N.H. Rasmussen, der som nævnt introducerede den svenske gymnastik på Vallekilde Højskole i 1884, rejste senere til København, hvor
han byggede gymnastikhuset på Vodroffsvej. Over indgangsdøren fik han hugget et manende motto: "Ret ryggen og tal sandhed". Det var hans måde at markere, at gymnastikken både skulle bidrage til en ret ryg og en rank holdning.
Med mottoet siger H.N. Rasmussen med andre ord, at der er en forbindelse mellem sundhed og sandhed - ja, vel i virkeligheden, at sandhed i sidste instans er den vigtigste kilde til sundhed.