Af Sara Peuron-Berg
Løgumkloster Højskoles smukke sal med grafiske sorte lamper dannede i år rammen om generalforsamlingen. Den forløb fredeligt og uden større dramatik. Måske endda mindre end man kunne have forventet med tanke på et af de optagede emner.
En initiativgruppe på ti idrætshøjskoler anført af Louis Mogensen fra Nordjyllands Idrætshøjskole og Uffe Strandby fra Ollerup lagde nemlig op til en debat omkring tilskuddet til de korte kurser. De understregede, at det var et oplæg til en debat og ikke et forslag, der blev lagt på bordet. Men det var begrænset, hvor ivrig debatten blev. Bortset fra FFD's formand Helga Kolby Kristiansens replik var der ikke den store diskussionslyst. Det forblev primært en ping-pong mellem formand og forslagsstiller.
Fra tilskud til elevstøtte
Louis Mogensens oplæg fra talerstolen gik på at flytte tilskuddet fra de korte kurser til de lange. Pengene skal så konverteres til god gammeldags elevstøtte. Dette vil forhåbentlig være med til at give flere mulighed for at komme på højskole. Det kan være med til at få et mere varieret elevbillede og supplere alle 4.g.'ere (elever direkte fra gymnasiet på vej til universitetet). Den nedsatte betaling på de lange kurser vil således være med til at bidrage til en social retfærdighed, mener Louis Mogensen.
Et andet argument for at flytte tilskuddet går blandt andet på at komme politikernes eventuelle nedskæringer i forkøbet. Hertil bemærker formanden, at man muligvis blot giver regeringen pengene til at bruge på "cirius-ordningen". "Ellers giver vi bare ministeren besparelserne selv. Vi er nød til at have to ben at gå på," sagde hun. "Når de lange halter, kan vi skrue op for de korte og omvendt. Den mulighed skal vi ikke give fra os. Når pengene er væk, kommer de ikke tilbage."
Men initiativgruppen påpegede også, at det på det seneste ikke kun er højskoler, der udbyder korte sommerkurser, men både oplysningsforbund, Grundtvigsk Forum, efterskoler og andre er blevet konkurrenter på det marked. Hertil er formandens kommentar, at penge ikke er neutrale. Det er, sagde hun, måske tværtimod en grund til at beholde sommerkurserne, for selvom andre gerne må kalde sig højskole, har de ikke statskroner i ryggen som garanti for værdien. Statsstøtten er en anerkendelse af de korte kursers folkeoplysende værdi.
Højskolernes kerneydelse
Diskussionen handler i høj grad om højskolens hovedopgave. Helga Kolby Kristiansen mener, at vi helst skal se både de lange og de korte kurser som højskolens opgave, fordi højskolen skal række ud over unge og udannelse.
Forstander på Oure Idrætshøjskole Carsten Petersen er egentlig enig, men mener, at det er en nødvendig diskussion alligevel. "De lange kurser er vores kerneydelse. Vi bruger de korte kurser til at rekruttere til de lange, og vi er rigtig glade for vores korte kurser, men nogle gange må man indtage helikopterperspektivet. Hvordan gør man højskolen bæredygtig? Hvilken status skal vi have som skoleform? Og har vi med de korte kurser en god sag over for politikerne? Det er nogle af de ting, vi gerne vil diskutere."
Flere fra initiativgruppen understreger også , at de selv vil blive ramt af en en sådan ændring, da mange af de pågældende idrætshøjskoler har korte kurser. Flere af dem vil da også fortsætte med at have korte kurser, men blot sætte betalingen op. Og der blev også foreslået, at der kunne være særlige vilkår for seniorhøjskolerne, der selvfølgelig opererer under andre betingelser. Men kritikken vil nok alligevel være, at flere vil blive ramt hårdt, som afgående forstander for Løgumkloster Højskole Vita Andreasen påpegede. "Så vil vi forsvinde," pointerede hun.
Brug for debat?
Initiativgruppen opfordrede foreningen til at komme med nogle tal, som kan danne grundlag for fremtidige strategiske overvejelser. Formanden svarede, at hun ville samle nogle tal angående omkostninger af de korte kurser. Derefter kunne initiativgruppen stille et forslag, hvis de ville. Tallene kan findes til næste medlemsmøde i foråret, og der kan evt. stilles et forslag til næste generalforsamling d. 6. juni på Askov. Hun opfordrer dog initiativgruppen og andre til at vente. "Det er positivt med flere unge på de lange kurser, men vi må vente på svar angående fleksuddannelserne," afsluttede formanden.
"Det er et emne, der har mange facetter og er lidt ømtåleligt. Jeg opfatter, at FFD ikke ønsker at debattere det - dvs. at man fra officiel side har besluttet, at den diskussion ikke skal tages lige nu. Der kan sagtens være noget i det politiske landskab, som jeg ikke kender til, der gør, at det er en fornuftig disposition, det skal jeg ikke kunne sige," afslutter Carsten Petersen fra Oure Idrætshøjskole.
På generalforsamlingen kom der ellers ingen større reaktion eller debat ud af initiativet. Hvis dette skal udvikle sig til en diskussion af højskolernes primære opgaver og økonomiske udfordringer, så kræver det mere end en ironisk kommentar til festmiddagen.