Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Østeuropæisk forbindelse sløjfes

Publiceret 29-03-2012

INTERNATIONALT Selv om højskoler ofte betragtes som en specifik dansk institution, har de for længst åbnet sig mod verden.

Af Andreas Harbsmeier og Andreas Melholt Lundberg

En stor del af eleverne er internationale og udlandsrejser er en selvfølgelighed. Alligevel er det internationale sjældent på dagsordenen, og støtten til østeuropæiske elevers højskoleophold forsvinder måske i år.

Det starter ofte med historien om den danske bondesøn, der bliver sendt på højskole for at blive dannet og uddannet til at tage del i det danske samfund. Højskolen blev en del af den nationale oprustning eller som professor Ove Korsgaard skrev i sin Kampen om lyset: "Højskolen er tænkt som et danskinficeringsinstitut."

Selv om man stadig kan finde det synspunkt rundt omkring i højskolelandskabet, ser den faktiske virkelig-hed imidlertid noget anderledes ud i dag. Først begyndte højskolerne at lade rejser indgå som en central del af et højskoleophold. Mest berømt blev måske Tvinds Den Rejsende Højskole, hvor hovedvægten lå på elevernes selvoplevelse af levevilkår i U-landene. Flere højskoler bruger stadig rejserne som en del af den internationale kulturudveksling. Siden er strømmen også begyndt at gå den anden vej, og internationale elever er blevet en fast del af mange højskoler. Især fra de nordiske lande, men også fra Østeuropa og resten af verden.


Farvel til østeuropa

Især østeuropæiske elever har de sidste ti år spillet en særlig rolle. "Den norske, svenske og finske kultur ligner jo meget vores, hvorimod de østeuropæiske giver spændende sammenstød og en enorm kulturel udvikling. Mange af vores rejser til udlandet går til Østeuropa, hvor tidligere elever fungerer som kulturelle guider for vores nuværende elever. På denne måde har vi opbygget et stærkt netværk og gode kontakter på grund af Cirius-ordningen," siger Søren Winther Larsen, forstander på Odder Højskole.

Den såkaldte Cirius-ordning har siden 2003 banet vej for, at unge fra de nye EU-lande kan komme på et ophold på en dansk højskole med betragtelig økonomisk støtte. Men med udgangen af 2012 udløber den ordning, så fra årsskiftet vil østeuropæiske elever nok blive et noget sjældnere syn, end tilfældet er i dag.

En opgørelse fra sidste år viser, at elever, der var under Cirius-ordningen, alene udgjorde 7 % af det samlede elevtal i skoleåret. "Uden Cirius vil nogle elever ikke have mulighed for et højskoleophold, og det vil være en stor skam for demokratiet i Europa. Det er en stor skam, fordi mange af vores elever tager tilbage til deres lande og fortæller om den danske kultur. Hvis Cirius forsvinder, vil de østeuropæiske elever få svært ved at komme på højskole i Danmark, da mange ikke har råd. Vi vil stadig, ud over de nordiske elever, få mange amerikanere, japanere og sydafrikanere, der har råd. Og det vil de have, uanset om Cirius vil spille en rolle eller ej. Men jeg håber, at man kan finde en ordning, der nedsætter egenbetalingen for nogle grupper," afslutter Søren Winther Larsen.

Der er en forhåbning om, at det lykkes at skabe en ny pulje på 2,9 mio. kr. - svarende til Cirius-ordningen -, som udenlandske elever kan modtage støtte fra. Ordningen har været en fast post på finansloven siden 2003. Om midlerne bruges til en ny pulje, afhænger dog af, om der findes politisk vilje og økonomisk råderum til at sætte penge af hertil igen i den kommende finanslov.

Kulturminister Uffe Elbæk er bevidst om problemet. "Jeg er godt klar over, at puljen udløber, og vi er ved at afsøge mulighederne for, hvordan vi fortsat kan understøtte højskolernes arbejde med at tiltrække elever fra EU. Men den økonomiske situation gør, at midlerne samlet set er meget knappe i disse år." Den succesfulde kulturudveksling imellem Øst- og Vesteuropa går en usikker fremtid i møde.


International dannelse

Om Cirius kan fortsætte afhænger i høj grad af den politiske vilje til fortsat at bakke op om højskolernes internationale orientering og funktion som arena for møder mellem danske og internationale elever, hvor dansk og andre kulturer mødes og udfordres. Men også internt skal der fokus på emnet. Det internationale spillede en meget lille rolle i de anbefalinger til højskolerne, som kom frem i det af Undervisningsministeriet nedsatte højskoleudvalgs rapport fra december 2004. Flere udtrykte herefter bekymring for, om højskolen ville ende som et "frilandsmuseum for den danske folkeoplysning", som den radikale Bente Dahl i 2005 udtrykte det i et åbent brev til daværende undervisningsminister Bertel Haarder.

På trods af den manglende prioritering af det internationale i en fælles strategi, har mange skoler det alligevel på dagsordenen. Adskillige skoler fra Den Internationale Højskole i Helsingør til Højskolen Østersøen i Aabenraa slår sig endda direkte op på at være henvendt til ikke-danske elever. Odder Højskole har en bevidst international orientering i deres værdigrundlag:
"Internationale elever er interessant for højskoleformen, fordi vi jo, lidt fortærsket sagt, lever i en globaliseret verden. I forhold til hele dannelsesaspektet mener vi, at det er nødvendigt at være i stand til at kunne aflæse og forstå andre kulturer," udtaler Søren Winther Larsen, der ser den internationale orientering som en naturlig udvikling af højskolens klassiske dannelsesidealer.
Der findes ingen nøjagtig opgørelse over, hvor mange højskoleelever, der kommer fra andre lande end Danmark, men tallet menes at ligge i omegnen af 20%.