Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Grundforskningen trues

Publiceret 29-11-2012

FREMTID De store revolutioner udebliver, men en farlig tendens lurer dog, lyder prognosen. Professor Helge Kragh spår om fremtidens naturvidenskab

Af Jeppe Langkjær

Har naturvidenskaben en fremtid? , spørger Helge Kragh, professor ved Center for Viden skabsstudier under Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, i en nyligt udgivet artikel. Ja - er hans korte og umiddelbare svar. Det nuværende videnskabelige verdensbillede synes så stabilt, at den neo-darwinistiske evolutionsteori, kvantemekanikken og relativitetsteorien formentlig også vil gælde mange år ud i fremtiden.

Det har ellers ikke skortet på forudsigelser om naturvidenskabens afslutning. Forestillingen om Teorien om Alt ("theory of everything" - TOE) er blevet fremlagt mange gange og har dermed truet med naturvidenskabens endeligt: "the end of science". En sammentænkning af relativitetsteorien og kvantemekanikken vil betyde et fuldstændigt kendskab til naturens fænomener for fremtiden, hvorfor fysikken på sit fundamentale niveau altså vil være et overstået kapitel. Ifølge Helge Kragh vil TOE dog altid forblive en uopnåelig drøm, idet de teorier, som hidtil er foreslået som mulige superteorier, kun er matematiske modeller uden eksperimentel støtte.

 

fra forskning til faktura

Om end naturvidenskabens grundlæggende antagelser i det store hele vil tage sig uforandret ud i år 2050, forudser Helge Kragh et skift i forhold til de typer af videnskaber, der bliver bedrevet: "Jeg anser det for ret sandsynligt, at den type grundvidenskab, der primært er erkendelsesdomineret, vil få mindre midler og en lavere prioritet. Internt i den store og heterogene gruppe af naturvidenskaber vil der ske ændringer i en retning mod det anvendelsesorienterede og samfundsrelevante." Erkendelsen af videnskaben som produktivkraft vil således betyde, at "big-science"-projekter som CERN vil blive nedprioriteret, mens områder som bioteknologi, nano- og computervidenskab vil blomstre.

Får Kragh ret, bliver den fremtidige naturvidenskabs herskende paradigme dermed navnebroderen, tidligere forskningsminister, Helge Sanders berømte og berygtede videnskabspolitiske mantra: "Fra forskning til faktura". Og det er en tendens, som forskningsverdenen skal være på vagt over for, ifølge Helge Kragh: "Ud fra et politisk og økonomisk perspektiv er det en forståelig udvikling, men det er farligt for forskningen."

Han frygter dog ikke så meget for udviklingen herhjemme, idet idéen om forskning for forskningens skyld er en integreret del af den vestlige forskningskultur. Vendes blikket derimod mod øst, er der større grund til bekymring. "Asien generelt og Kina i særdeleshed vil for fremtiden spille en mere betydende rolle på forskningsfronten, og i den del af verden værdsættes grundforskningen ikke på samme måde. Det er fx bemærkelsesværdigt, at en naturvidenskabelig Nobelpris aldrig er blevet uddelt til en kineser, der ikke har forsket uden for Kina," udtaler Helge Kragh.