Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

I begyndelsen var...

Publiceret 29-11-2012

TENDENS I en 27 kilometer lang tunnel i Schweiz har man fundet byggestenen til verdens tilblivelse. Spørgsmålet er bare, hvad man skal stille op med den

Af Andreas Harbsmeier

Mange kender nok CERN, eller Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire, som det står for. Hvis ikke fra andre steder, så måske fra Dan Browns roman Engle og Dæmoner , eller fra filmatiseringen med Tom Hanks i hovedrollen. Færre ved nok, at det var her, at Tim Berners Lee udviklede World Wide Web. Alene af den grund er de godt 70 milliarder kroner, som partikelforskningsanlægget nær Genève i Schweiz har kostet, godt givet ud. Hvad det har sparet af papir og porto, er nok for længst tjent ind. Sammen med en lang række andre lande, har Danmark puttet penge i projektet, der blev startet i 1954, og en masse danske forskere har også bevæget sig til Genève for at arbejde med de ufattelige mængder af informationer, der bliver produceret på stedet.

Alle de mange penge er blandt andet blevet brugt til at bygge en 27 kilometer lang cirkulær tunnel, som befinder sig mellem 70 og 140 meter under jorden. Det er en såkaldt partikelaccelerator, som man bruger til at sende protoner rundt i med næsten lysets hastighed for så at iagttage, hvad der sker, når de støder sammen. Da man første gang gav sig til at skyde protonerne af sted i 2008, var der en del opstandelse. Nogen var bange for, at acceleratorens voldsomme energi ville kunne skabe "sorte huller", som i værste fald kunne opsluge jorden og måske endda hele universet! Ind til videre har den frygt dog vist sig at være ubegrundet - og ifølge forskere helt og komplet usandsynlig, hvilket jo er meget betryggende.

Men dette skal ikke handle om jordens undergang, men om universets opståen. Tidligere i år meldte CERN nemlig, at man havde fundet en såkaldt subatomar partikel ved navn Higgs - opkaldt den britiske fysiker Peter Higgs, der i 1964 kom frem til den erkendelse, at der ligesom manglede noget, hvis alle de hidtidige teorier om universet skulle passe.

Blandt journalister og andre bliver denne partikel ofte kaldt for "Gudspartiklen", dels fordi den er central i teorien om universets oprindelse, men mest fordi det amerikanske forlag til en bog om partiklen ikke ville følge forfatteren Leon Ledermanss idé, om at betitle bogen The Goddamn Particle , men i stedet kaldte den The God Particle (Gudspartiklen). Men videnskaben bryder sig ikke om at blande Gud ind i det hele. Og det gør de religiøse heller ikke for den sags skyld. Førstnævnte mener ikke, at det giver mening at blande religion ind i billedet, sidstnævnte er ikke så pjattede med idéen om at kunne påvise Guds eksistens. Hvis man kunne det, ville det jo netop ikke være religion.

 

vi har den!

Det blev fejret med champagne, da CERN kunne melde, at de med 99,99% sikkerhed kunne påvise eksistensen af Higgs-partiklen. En af dem, der gik på bar den aften, var den danske forskningslektor i partikelfysik, Troels Petersen. Han havde fulgt offentliggørelsen af fundet med 100 kolleger, studerende, journalister og andet godtfolk kl. 9 om morgenen på en storskærm på Niels Bohr Instituttet på Østerbro i København. Nede på CERN var der så megen rift om pladserne, at enkelte angiveligt havde overnattet uden for det store auditorium for at være sikre på en plads.

Troels Petersen lever ikke rigtig op til fordommene om en fysiker. Kort lyst hår og ganske tidssvarende i tøjet og meget klar i mælet. Det nørdede afslører sig først, når han med imponerende indlevelse taler om Higgs-partiklen. Ifølge ham betyder, at et af top 3-mysterierne inden for fysikkens verden kan være løst. Omvendt - havde det vist sig, at den ikke eksisterede, ville de sidste årtiers teorier inden for fysikken være i fare. Så ville det hele ikke hænge sammen.

Kort fortalt er Higgs-partiklen den sidste af de 12 elementarpartikler - og et trin på vej mod fysikernes drøm om Teorien om Alt. Den er det element, der giver de andre partikler masse. Uden masse ville partikler ifølge Einstein flyve gennem universet med lysets hastighed i et evigt "nu". Men massen gør, at de påvirker hinanden gensidigt, flyver langsommere, og således bliver der en fortid og en fremtid. Det er muligvis en anelse abstrakt, men det kan sige noget om, hvad der skete, da universet blev til. På CERN skaber man helt nye partikler ved at kollidere protoner med meget stor hastighed. Ligesom ved Big Bang.

"Vi kan genskabe de begivenheder, der fandt sted ved verdens skabelse. Denne gang med os som tilskuere, så vi også kan forstå det univers, vi bor i," fortæller Petersen med begejstring.

Fysikerne kan ganske vist ikke se Higgs-partiklen. Dertil er den alt for lille og eksisterer i alt for kort tid. Men de kan observere de henfald, som opstår derefter. Det er grotesk store mængder data, de samler nede i CERN. Eksperimentet bliver gentaget 40 millioner gange i sekundet 24 timer i døgnet. Der skal 100.000 forbundne computere til at behandle alle de informationer.

 

hvad skal vi så med den?

Så er der nogen, der spørger; Hvad kan vi så bruge Higgs-partiklen til? Troels Petersen er ærlig: "Jeg tror ikke nogensinde, vi kommer til at bruge den til noget. Vi kommer aldrig til at bruge det faktum, at universet er 13,7 milliarder år gammelt, til noget. Men det er sejt at vide."

Tilbage står at finde ud af, hvad "sort energi" og "sort materie" er for noget. Det er det videnskaben kalder: Det, vi ikke kan se, men som må være derude. Forskerne forstår ganske lidt af det, men det menes at udgøre hele 96 procent af den masse og energi, der findes i kosmos. Og det er alligevel en del. Ifølge Petersen skal vi ikke regne med at finde ud af det lige med det samme. "Mørk energi er spooky. Jeg tror, at der går lang tid, inden vi får hul på det. Der går måske 100 år."

Videnskaben samler konstant nye byggesten til forståelse af verden. Med den nye viden bliver verden samtidig mere uoverskuelig og vi får en ny erkendelse af, hvor meget vi ikke ved, og hvor meget vi aldrig nogen sinde kommer til at vide. På den måde står naturvidenskaben i modsætning til religionens og politikkens faste overbevisninger. Eksperimenterne i CERN er en jagt på noget bestemt, som man måske alligevel ikke kan bruges til noget. Men undervejs falder der nogle godbidder af.

I processen med at bygge videnskabens katedraler har man opdaget en hel del. Som da World Wide Web blev til. I en vis forstand er internettet altså et barn af jagten på Higgs-partiklen. "I den forstand er fysik ligesom sex," slutter Troels Petersen, "den har helt sikkert et praktisk formål, men det ikke derfor vi gør det."

 

Kilder

www.cern.com

www.nbi.dk