Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Værdigrundlagenes værdi

Publiceret 29-11-2012

KOMMENTAR Højskolerne adskiller sig ikke fra øvrige samfundsinstitutioner bedømt på deres værdigrundlag. Ligegyldige er værdigrundlagene dog langt fra, lyder vurderingen fra to højskolekendere

Af Jeppe Langkjær

Højskolerne - det du finder alle andre steder. På baggrund af en artikel i novemberudgaven af Højskolebladet kunne man få den mistanke, at højskolernes værdigrundlag ikke tjener til nogen verdens nytte, fordi de blot udtrykker en lang række holdninger, som kan genfindes i værdigrundlag for alt fra en folkeskole til en bank. Det er dog ikke tilfældet ifølge Kjeld Krarup og Jesper Øland. Dels er processen omkring formuleringen af værdigrundlagene frugtbar og vigtig, og dels er kravet om selve værdiggrundlaget en afgørende trædesten for nye skoler, som dermed tvinges til at forholde sig til fundamentet for deres virke. At de eksisterende skoler så ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til at formulere sig visionært og med nerve, kan skyldes andre ting.

 

Kjeld Krarup , tidligere forstander på Egå Ungdoms-Højskole og embedsmand i Undervisningsministeriet

"Den afgørende fordel ved værdigrundlagene er ikke selve formuleringen. Det er processen. Den er vigtig for alle ansatte, bestyrelse og elever, fordi den gør det klart, at højskolen er en holdningsbestemt skole.

Da Folketinget vedtog kravet om værdigrundlag, var det ganske centralt, at der netop ikke blev stillet krav til den enkelte skoles formulering. Der blev ikke stillet krav til dokumentation. Hvert enkelt værdiggrundlag var selvvalgt. Det var en slags frihedsbrev, hvor højskolerne fik mulighed for at være herre i eget hus.

At højskolerne i deres værdigrundlag så ikke adskiller sig fra øvrige samfundsinstitutioner i højere grad, undrer mig egentlig ikke. For det første er skolerne jo en del af et bredere samfund. Et samfund, der gennemsyres af og deler en lang række fælles værdier, som nødvendigvis må komme til udtryk i formuleringen af et værdiggrundlag. For det andet er der sikkert tale om en vis blufærdighed på skrift. Ligeledes giver skolerne nok udtryk for en art kølighed og jordbundenhed - de vil ikke puste sig for meget op.

Sidst men ikke mindst kan man spørge sig selv, om der overhovedet eksisterer en stor forskel mellem højskolerne internt? De skarpe skel og modsætninger, der fandtes mellem mange skoler for 30-40 år siden, er for de flestes vedkommende opblødt."

 

Jesper Øland , forstander på Roskilde Festival Højskole og tidligere ansat i Højskolernes Hus

"For Roskilde Festival Højskole som skole i sin vorden har det været en gave, at lovgrundlaget for højskoler fordrer, at vi formulerer et værdi-grundlag. Det har givet os muligheden for at grave dybt og tvunget os til at formulere det dna, vi bygger på. Vi har brugt fordringen aktivt som et afsæt for i fællesskab at formulere vores visioner, hvilket har skabt ejerskab, motivation og en aktiv skolekreds, som jeg ikke ville være foruden i mit daglige arbejde.

Jeg tror, flere eksisterende skoler ser lidt anderledes på det. Dels har man værget sig mod den indirekte kontrol, man ser i kravet om værdigrundlag. Dels reagerer man instinktivt mod det meste, der pålægges fra "oven". Visionerne foldes jo ud i det daglige arbejde og det stolte højskolefolk ved godt, hvordan geden skal barberes så at sige. Modreaktionen er en del af det historiske arvegods, der tynger højskolen som skoleform, og det er i min optik en medvirkende årsag til, at højskoleformen ikke formår at forny og forandre sig.

Det skal dog siges, at højskolerne er pressede, og selvom det måske giver god mening for mange at aktivere ansatte, bestyrelse og skolekreds i en værdiproces, så er det nu en gang lettere, at forstanderen selv formulerer et par sætninger og får det godkendt af bestyrelsen - der måske lige vil have ændret et par ord eller to."