Af Johannes Henriksen
Tillid er fundamentet for den danske velfærdsstat. Og manglende tillid er en af årsagerne til den globale økonomiske krise. Men er tilliden på retur, eller er den i virkeligheden vejen ud af krisen?
Alle taler om tillid for tiden. Tillid til politikerne. Tillid til bankerne. Tillid til markedet. Ofte handler det om, at en tillid, som tidligere har været der, nu er blevet brudt. Mennesker og institutioner, som vi troede, vi kunne stole på, har misbrugt vores tillid.
Ligesom Robert og Carina. To modtagere af offentlige ydelser, som mange danskere i løbet af det sidste år er kommet på fornavne med. Fordi de svigtede vores tillid. Sagerne om Robert og Carina fortæller noget afgørende om tillidens betydning i den danske velfærdsstat, fortæller lektor i økonomi ved Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov. "Danskerne har en ekstrem grad af tillid til hinanden. Men det betyder også, at de slår meget hårdt ned på folk, der misbruger den tillid," siger han.
mordet i finderup lade
Når så mange danskere i den grad bliver forargede over folk som Robert og Carina, hænger det sammen med, at tillid er en af grundpillerne i etableringen af den danske velfærdsstat. For en velfungerende velfærdsstat forudsæt ter, at borgerne har tillid til hinanden. Blandt andet fordi der i mange tilfælde vil være velfærdsydelser, man kan få adgang til, selvom man ikke har behov for det. "Forskningen fortæller, at jo mere folk har tillid til, at andre mennesker opfører sig ordentligt, jo mindre tilbøjelige er de til at udnytte velfærdsydelser, de ikke har brug for," siger Christian Bjørnskov.
I lande som Grækenland og Spanien med en lav grad af tillid mellem borgerne vil langt de fleste øjeblikkeligt udnytte alle tænkelige ydelser med det resultat, at velfærdsstaten bliver for dyr, og i sidste ende ikke hænger sammen.
Baggrunden for den høje grad af tillid herhjemme skal findes langt tilbage i Danmarkshistorien, fortæller Christian Bjørnskov. Helt præcist så langt tilbage som 22. november 1286, da mordet på Erik Klipping fandt sted i Finderup Lade sydvest for Viborg. "At det er mere end 700 år siden, et mord på en politisk leder sidst har fundet sted herhjemme, er helt unikt. Og fuldstændig uforståeligt for en italiener eller franskmand. Det er meget sandsynligt, at freden og den politiske stabilitet op gennem århundrederne har lagt fundamentet for den høje grad af tillid mellem danskerne," siger Christian Bjørnskov.
Selvom danskerne op gennem historien har haft så stor tillid til deres politiske ledere, at de har undladt at tage livet af dem, er det ikke desto mindre forholdet mellem politikere og vælgere, som aktuelt befinder sig i den største tillidskrise. Ifølge Christian Bjørnskov hænger det især sammen med, at politikerne i befolkningens øjne står med en stor del af ansvaret for den aktuelle økonomiske krise.
sammenhængskraften
Tilliden til samfundets øvrige institutioner som retsvæsenet, politiet og hospitalsvæsenet er imidlertid intakt. Det samme gælder den danske befolknings tillid til hinanden. Af samme grund er tillid eller social trust, som det også kaldes i socialvidenskabelig terminologi, blevet et nøglebegreb i beskrivelsen af moderne velfærdsstater, siden Harvard-professoren Robert Putnam genintroducerede begrebet i 1990'erne.
Men selvom det er et besnærende begreb, som kan forklare mange ting, er tillid også et videnskabeligt upræcist begreb, forklarer professor ved Department of Business and Politics på CBS Ove Kaj Pedersen. Han vil derfor hellere tale om homogenitet og konsensus, når han skal forklare, hvad der adskiller de velfungerende velfærdsstater fra lande med ringe grad af social trust.
Med homogenitet forstås såvel religiøs som racemæssig og sproglig homogenitet, og med konsensus forstås et samfund med en række dominerende holdninger, hvilket er væsentligt for samfundet som helhed, forklarer Ove Kaj Pedersen. "En høj grad af homogenitet og stærk konsensus har mange positive konsekvenser for et samfund som fx mindre kriminalitet, større økonomisk effektivitet, en bedre drevet, ikke-korrupt offentlig sektor osv.," siger Ove Kaj Pedersen.
Ifølge ham er tilliden eller sammenhængskraften således den lim i et samfund, som gør det muligt at opnå en række positive konsekvenser, som mindre homogene lande som fx USA ikke har. Dertil kommer, at et lands størrelse og antallet af indbyggere også har stor indflydelse på graden af tillid mellem borgerne, tilføjer han.
Det er afgørende at forstå, at en høj grad af tillid er en forudsætning for en stærk velfærdsstat og ikke en konsekvens af den, påpeger Christian Bjørnskov. Det er ikke den store økonomiske lighed i lande som Danmark og den lige adgang til offentlige ydelser, som har skabt tilliden mellem borgerne. Tilliden går med andre ord forud for velfærdsstaten. Det er tilliden, som er grunden til, at velfærdsstaten kan fungere, understreger han.
tillid som suveræn livsytring
At tilliden går forud for alt andet, var en afgørende pointe for den danske "tillidsfilosof " K.E. Løgstrup. Allerede i hovedværket Den etiske fordringfra 1956 udfoldede han sin analyse af tilliden, som han senere kaldte en af de suveræne livsytringer. Hermed forstod Løgstrup de grundlæggende livsytringer som eksempelvis tillid og barmhjertighed, der gør sig gældende for alle mennesker, men som aldrig er resultat af en bevidst beslutning.
For Løgstrup var tilliden mellem mennesker nemlig udtryk for en grundlæggende godhed i livet, og tilliden var af samme grund ikke omfattet af videnskabelige årsagsforklaringer. Når videnskaben sidenhen har forsøgt at forklare og udlægge tilliden, er den derfor ude i et andet ærinde end Løgstrup. Ifølge Ove Kaj Pedersen var Løgstrups forståelse af tilliden uundgåeligt præget af tiden efter 2. Verdenskrig. "Løgstrups tænkning var et forsøg på at udradere de forskelle, der udspringer af tro, race og nationalt tilhørsforhold, og definere et universelt begreb om menneskelighed, som netop skulle være et grundlag for at undgå tilsvarende uhyrligheder en anden gang," siger Ove Kaj Pedersen.
En menneskeforståelse, som siden har fået stor betydning inden for alt fra pædagogik, til international politik og menneskerettigheder. Derimod har det haft ringere betydning i udviklingen af velfærdsstaten og i relationen mellem religioner, påpeger Ove Kaj Pedersen. "Forestillingen om en universel tillid mellem mennesker var en utopi, som har vist sig at have svær gang på jorden. Netop fordi tilliden hovedsageligt synes at opstå inden for en bestemt religion eller inden for en homogen social gruppe," siger han.
værdifuld tillid
Men selvom moderne samfundsvidenskab har afvist forestillingen om en universel tillid, er det fortsat et afgørende begreb i forståelsen af moderne velfærdssamfund som det danske, påpeger Christian Bjørnskov. Som eksempel på tillidens betydning nævner han, at Danmark er et af de få lande i verden, hvor en mundtlig aftale er juridisk bindende. "Folk fra andre lande er ofte rystede over, hvor sent danske virksomheder skriver kontrakt, når de indgår en aftale. Men det betyder også, at mange aftaler er meget billigere og meget lettere at indgå i Danmark end andre steder i verden," fortæller Christian Bjørnskov.
Af samme grund har den høje grad af tillid i det danske samfund en positiv indflydelse på dansk økonomi. Ikke mindst i en tid, hvor tilliden på globalt niveau er under pres. Jo mere risiko betyder noget, jo mere flygter investorer til de lande, de har stor tillid til. "Danmark har en lang tradition for, at vi i sidste ende nok skal træffe de beslutninger, som gør, at alle svares sit. Det er attraktivt for andre lande og virksomheder at lave aftaler med os, simpelthen fordi vi holder dem. Det er meget værdifuldt i en global tillidskrise," siger Christian Bjørnskov.