Af Jeppe Langkjær
Der var fra flere sider udtalte forhåbninger om, at højskolerne med forflytningen til Kulturministeriet ville opnå en højere politisk prioritering, da Højskolebladet for et år siden undersøgte reaktionerne på ministeriumsskiftet og den nye minister, Uffe Elbæk. At det modsatte snarere har været tilfældet, antydes, da Jes Fabricius Møller og Britta Schall Holberg bliver bedt om at følge op på forventningerne fra sidste år: Ingen af dem har en umiddelbar kommentar til kulturministerens virke på højskoleområdet.
Denne tendens kunne dog måske allerede anes med offentliggørelsen af regeringsgrundlaget i oktober sidste år. Højskolerne er kun nævnt én enkelt gang i det 80 sider lange dokument. Et højskoleophold skal kunne indgå i en såkaldt fleksuddannelse - et skræddersyet uddannelsesforløb svarende til en ungdomsuddannelse - hedder det på side 19. Men selvom højskolerne altså kun indgår i dette ene forslag, kan det her et år efter konkluderes, at der end ikke på den front er sket meget. "Fleksuddannelsen lader vente på sig," som FFD's generalsekretær Niels Glahn udtrykker det. Denne nølen havde formentlig resulteret i beskyldninger om løftebrud fra flere kanter for bare et halvt år siden. Men mens regeringen de første mange måneder kontant skulle forholde sig til anklager om løftebrud af den ene eller anden slags, er snakken siden forstummet. Manglen på konkrete og håndgribelige forandringer og handlekraft er, ifølge Niels Glahn, således heller ikke ensbetydende med, at Uffe Elbæk har svigtet højskolerne.
en samarbejdende minister
Generelt er højskolerne blevet taget godt imod af deres nye minister, mener generalsekretæren: "På højskolernes årsmøde viste han en stor imødekommenhed over for højskolernes rolle i samfundet. At vi skal spille en rolle for udviklingen af det gode samfund, som det blev formuleret." Som eksempel på imødekommenheden nævner han det vigtige faktum, at Cirius-ordningen (støtte til internationale elever) fortsætter. Derudover er der muligvis ikke meget konkret at forholde sig til endnu, erkender han, men understreger samtidig, at der eksisterer en god dialog med ministeriet - bl.a. om udformningen af en ny lovgivning. Og det er en glædelig proces, hvor højskolerne gives større rum, og hvor rammerne undersøges i fællesskab, lyder det fra Niels Glahn: "Fra ministeriets side er der forståelse for, at nogle af lovgivningens snærende bånd skal løsnes. Samtidig har vi dog også respekt for, at loven beskytter de fri skoler."
Han bakkes op af FFD's forkvinde og forstander på Silkeborg Højskole, Helga Kolby Kristiansen: "Vi har i det forløbne år mødt en minister med stor tillid til og forståelse for højskolen." Også hun lægger vægt på viljen til samarbejde og de gode intentioner i bedømmelsen af Uffe Elbæk."Han lovede at tage nogle af de bolde op, som blev kastet til ham, bl.a. at se på, hvor højskolernes virksomhed kan lettes for administrative og organisatorisk besværligheder. Det passer alt sammen meget fint sammen med, at vi i FFD har et ønske om at få lavet en ren højskolelov. Det glæder vi os til at komme i gang med, og i FFD er vi parate - vi har støvlerne på," fortæller hun.
anonym på godt og ondt
Det store fokus på proces og dialog synes altså ikke at genere to af højskolebevægelsens mest fremtrædende personer foreløbigt. Heller ikke Lisbeth Trinskjær, forstander på Ubberup Højskole, lader fraværet af faktiske forslag fra ministerens side være en kilde til utilfredshed. "Jeg synes, det er en god minister, vi har fået for bordenden. Jeg oplever ham som en åben minister, og jeg synes, han gik langt på årsmødet. Hans ide om 4. sektorvirksomhed er interessant, og jeg er meget enig med ham i, at højskolen kan mere, end den gør i dag. I det hele taget er jeg glad for den åbenhed, der bliver lagt for dagen," udtaler hun. Dog ser Lisbeth Trinskjær frem til, at der i højere grad kommer skub i det egentlige arbejde med fremtidens højskole: "Nu glæder jeg mig til, at han for alvor tager fat, og der kommer noget konkret ud af arbejdet."
Noget tyder altså på, at der i højskolemiljøet indtil videre hersker tilfredshed med ministerens fokus på samarbejde, om end der endnu ikke er mange egentlige forslag og resultater at forholde sig til. Helt udelt er den imidlertid ikke. Forstander på Krabbesholm Højskole, Kurt Finsten, forholder sig anderledes skeptisk. "Skuffende, skuffende, skuffende," lyder den umiddelbare og klare dom. "Jeg har ikke mærket ministeren. Han har været anonym og er ikke kommet med nogen ideer," mener Kurt Finsten, der ellers havde positive forventninger til den nye minister for et år siden. Han retter både kritikken mod Uffe Elbæk som kulturens og højskolernes minister: "I forhold til arkitektur, design og foto, som jo er det, vi arbejder med på Krabbesholm, synes jeg hans holdning har været trist. Når han siger, at kunsten skal fungere i forhold til erhvervslivet, er det en meget snæver opfattelse af området. Det er blevet til Kaospilotministeriet." Kurt Finsten efterlyser større ambitioner på højskolernes vegne. Kulturministerens øvrige politiske udmeldinger taget i betragtning, kan han dog godt glæde sig en smule for højskolerne: "I forhold til hans kulturpolitik generelt er det bedste, han har gjort for højskolerne, på en måde, at han ikke har gjort noget."
Anonymiteten er imidlertid positiv ifølge Thue Kjærhus, forstander på Rønshoved Højskole. "Vi har lovgrundlaget til fælles, men ellers er vi frie skoler," udtaler han. Ministeriet skal blot fastsætte rammerne for skoledriften, som i hans øjne er rigtig gode, og ellers passe sig selv. "Uffe Elbæk skal slet ikke blande sig i højskolerne. Det synes jeg, han har haft fin forståelse for," slår han fast.