Af Ole Vind
Fysikeren Poul la Cour, der var lærer i Askov 1878-1908, var højskolens fremmeste fortaler for tidens nye 'svenske' gymnastik, der ikke satsede på individuelle kraftpræstationer eller akrobatiske øvelser men derimod på det almendannende ved holdgymnastik for alle og en harmonisk legemsbygning udviklet "i den retning, hvorpå Skaberen har tænkt ved dette sit allerkønneste værk", med la Cours ord.
Han var landskendt som højskolelærer, men var dog som naturvidenskabsmand en outsider i en højskole domineret af teologer og litterater. Berømmelsen skyldtes især Forsøgsmøllen i Askov og pionerarbejdet med at omdanne vindkraft til elektricitet, men hertil kom et pædagogisk pionerarbejde med historisk-poetisk undervisning i matematik, fysik og astronomi.
La Cour var inspireret af Grundtvigs krav om en "universalhistorisk" oplysning om menneskeåndens fremskridt gennem tiderne. Netop disse fremskridt overhalede dog inden længe hans små landlige vindkraftværker, og matematik og fysik slog aldrig an som åndsdannende højskolefag.
Naturvidenskab blev reduceret til færdighedsfag, mens det historisk-poetiske indsnævredes fra det universalhistoriske til det nationale og eksistentielle.