Nyt med småt

Publiceret 15-04-2013

Højskolebladet små, hurtige nyheder

Af Højskolebladet

Krabbesholm på italiensk

På Krabbesholm Højskole kan de glæde sig over at være hovedhistorien i februarnummeret af det anerkendte italienske designmagasin Abitare.

Byggeri i Odder

Odder Højskoles musikelever og -lærere vil for fremtiden få bedre forhold med et spritnyt lydstudie og musiklokale. Også eleverne på designlinjen har noget at glæde sig til, idet de mest nedslidte værelser bliver bygget om og indrettet som undervisningslokaler. Der bliver dog ikke færre elever af den grund. Sidste del af det store byggeprojekt er nemlig en ny elevfløj med 16 dobbeltværelser.

Turistguide

Med udgivelsen af An Adventure Guide to Jelling har en gruppe elever fra Brandbjerg Højskole - i samarbejde med internationale kunstnere og designere fra Røde Kors' Flygtningecenter i Jelling - nu gjort det sjovere for børn at være turist i Jelling.

Ny dramauddannelse

Den frie Lærerskolen tilbyder i samarbejde med University College en ny Pædagogisk Diplomuddannelse i Drama fra efteråret 2013. Læs mere, og find ud af, om det har interesse på www.dfl-ollerup.dk.