Af Ole Vind
Ærkegrundtvigianer uden afsluttet akademisk uddannelse, men fortrolig med nordisk og europæisk åndsliv som få. Siden 1932 bosat i Askov, men som outsider, fri forfatter og foredragsholder uden ansættelse ved højskolen.
Som foredragsholder vidste Jørgen Bukdahl, at "folkeligt" betyder både "Tivoli og
Jerusalem", og til åndelig styrkelse lød hans motto: "Drik en dram og syng en salme". Han talte og skrev om de nordiske folk, det fælles nordiske og det europæiske. Og om at de nationale særegenheder måtte bindes af den fælles europæiske arv fra Jerusalem, Athen og Rom.
Efter 1945 oplevede han den traditionelle landbokulturs afvikling. Grundtvigsk folkelighed blev nu overhalet af kierkegaardsk eksistentialisme. Denne tidsåndens vending ligger bag hans lille bog fra 1961, Søren Kierkegaard og den menige mand. Her forsøger han det umulige: at finde en evangelisk tiltro til den "menige mand"
bag Kierkegaards foragt for folket som masse og derfor usandhed og åndløshed.
Bogen er stadig værd at læse - den siger dog nok så meget om Bukdahls
egen kamp med tidsånden som om Kierkegaard.