Af Ole Vind
Elin Høgsbro Appel (1913-1980) var gennem slægterne Høgsbro og Appel fra det grundtvigske aristokrati født ind i højskolens inderkreds. Hun voksede op som forstanderbarn på Rødding Højskole, blev cand. mag. i 1937 og giftede sig med teologen Erik Dahlerup til et fortsat højskoleliv på Kerteminde og Testrup højskoler, før de i 1948 blev forstanderpar på Vestbirk Højskole.
Siden 1945 fulgte hun slægtens spor som MF for partiet Venstre. Indtil det en dag gik op for hende, at hun var en outsider i det grundtvigske miljø - fordi hun var kvinde! Hun lod sig skille i 1949, forlod partiet, kirken og højskolen og udgav i 1978 bogen Kvindens Genmæle , der uden større respekt for Grundtvig og hans Kirkens Genmæle gjorde op med ydmygelsen og undertrykkelsen af kvinden i "et heteroseksuelt samfund med en homointellektuel overbygning".
Bogen indeholder et radikalt feministisk alternativ til både Grundtvigs og Marx' patriarkalske historiefilosofier. Oprøret kom imidlertid for tidligt, bogen for sent - hun blev en overhørt stemme. Og dog, gennem de lige så begavede døtre, Pil, Ulla og Drude lever en inspiration fra en af højskolehistoriens dristigste stemmer videre.