Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

www

Publiceret 29-08-2013

TENDENS Bare google det! Internettets evige vidensstrøm giver fantastiske muligheder for udveksling af idéer og information, men hvad gør det ved os?

Af Johannes Henriksen

"Hvorfor ligner det svenske flag egentlig det danske?" Godt spørgsmål, tænkte Tor Nørretranders, som sad ved middagsbordet med familie og venner på en svensk ødegård i Blekinge langt fra alfarvej. Dog ikke længere væk, end at  smartphonen fungerede upåklageligt, og snart var både Tor Nørretranders og den 14-årige pige, der stillede spørgsmålet, blevet klogere på sammenhængen mellem det svenske flag og Dannebrog og den dansk-svenske historie. "I stedet for bare at mumle et eller andet om Estland og 1219 kunne vi rent faktisk slå op på Wikipedia og få svaret med det samme," fortæller Tor Nørretranders.

Nettet tilbyder i dag en uendelig mængde af data, informationer og viden. Netflix, e-bøger, Spotify, Wikipedia, borger.dk, apps og Google. Vi behøver ikke længere have bøger, cd'er, dvd'er, mapper med personlige papirer eller leksika. Med en smartphone ved hånden har vi det hele. Bare google det.

æg og idéer

I år er det 20 år siden, at den første internetbrowser kom frem, og den digitale revolution har fundamentalt ændret vores brug af data og viden. Vores muligheder for at dele informationer, diskutere og forbinde os med hinanden er vokset eksplosivt. Men hvad stiller vi op med alle de informationer og al den viden? Er vi blevet klogere eller dummere?

Tor Nørretranders har skrevet et af indlæggende i John Brockmans bog How Is the Internet Changing the Way You Think? , som blev til på baggrund af 172 blogsvar på samme spørgsmål. Nørretranders påpeger her, at hvis der er uendelige mængder af viden, er det umuligt at indoptage det hele. Det, skriver Nørretranders, viser, at livet ikke handler om at samle information og viden. Det handler om at dele. Tor Nørretranders kalder derfor internettet for en gaveøkonomi. For ham er den digitale revolution bemærkelsesværdig, fordi den gør det muligt at distribuere og dele information og viden stort set uden omkostninger. Som eksempel nævner han et gammelt kinesisk ordsprog, som han mener, internettet er en virkeliggørelse af: "Hvis jeg har ét æg, og du har ét æg, og vi bytter, så har vi begge to ét æg. Men hvis jeg har én idé, og du har én idé, og vi bytter, så har vi begge to to idéer".

"Dengang information var bundet til bestemte medier som bøger eller film, var det altid forbundet med store omkostninger at videregive sin viden. I dag bidrager alle med viden og informationer - og alle får noget igen. Det bliver vi alle sammen rigere af," siger Tor Nørretranders.

folkets redigering

Wikipedia er det klassiske eksempel på videndeling i den digitale tidsalder. Den internetbaserede encyklopædi skrives og redigeres af tusindvis af brugere. Hver dag, hvert sekund føjes ny viden til. Hvor viden tidligere samledes og udgik fra nogle få, højt specialiserede eksperter, er det kendetegnende for den digitale vidensmængde, at den produceres af masserne, påpeger rådgiver og forfatter Søren Schultz Hansen.

Han har skrevet bogen Årgang 2012 om de digitale indfødte - dengeneration af unge, som er vokset op med internettet som en naturlig del af virkeligheden. Hvor viden traditionelt har været forstået kvalitativt som specialiseret viden, der er koblet til den enkelte højtuddannede ekspert, så er det digitale vidensbegreb langt mere kvantitativt, mener Søren Schultz Hansen. Det er alles viden, der bliver samlet. Som eksempel nævner han fotografiet. Engang var den bedste måde at producere et nyhedsfotografi at uddanne en fotograf med en specialiseret kunnen, som krævede oplæring, træning, dyrt udstyr og tekniske evner. I dag produceres flere og flere gode og måske de allermest sensationelle nyhedsfotografier ikke af få, veluddannede fotografer, men af almindelige øjenvidner, fordi alle har et kamera af efterhånden god kvalitet lige ved hånden. Tænk blot på de kendte fotos fra 9/11, som stort set alle sammen er taget af amatører.

Det samme gør sig gældende for Wikipedia. Hvis alle bidrager, får vi et lige så godt eller bedre produkt, end når nogle få eksperter udgiver Encyclopedia Britannica . Så kvaliteten af viden forbliver høj, selvom der ikke nødvendigvis
er specialister bag.

det generøse net

Både Nørretranders og Schultz Hansen beskriver den digitale revolution som en demokratisering af vidensbegrebet. Stadigt flere kan bidrage til produktion og deling af viden, som ikke længere er for de få i elfenbenstårnet. En udvikling de begge betegner som grundlæggende positiv. "Forestillingen om, at nettet gør os
overfladiske og historieløse, er noget vås. Den digitale udvikling har netop gjort det muligt at opsøge viden - historisk såvel som aktuel - når vi har brug for den. Internettet er generøst - på samme måde som mennesker er det," siger Nørretranders.

Jørgen Bang, ekstern lektor på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet, er enig med Tor Nørretranders i, at internettet er generøst. Jørgen Bang har arbejdet med digitale medier og læring siden engang i 80'erne. "Der foregår en masse læring i det net, og det kan vi ikke komme udenom. Min opfattelse er, at vi har fået en fordel ved, at vi kan få viden her og nu - når vi har brug for den."

viden om viden

Vidensbegrebet har ændret sig på den måde, at vores paratviden er blevet mindre. Det klager mange over, mendet er ikke det væsentlige, det er bare detaljer, mener Jørgen Bang. Han henviser til, at han ikke kan huske sine børns telefonnumre. For de er lagret digitalt, og så kan hans hjerne i stedet lagre andre ting. Men tilgængeligheden af viden i sig selv er ikke nok, understreger han. Det er tilstedeværelsen af en baggrundsforståelse til gengæld; det er fornemmelsen for mening og sammenhæng, der er afgørende, og som ikke må negligeres, bare fordi viden er let at få at i, mener Bang

Søren Schultz Hansen hæfter sig ved, at ingen skoler i dag beder eleverne huske en masse udenadslære, for det kan de bare slå op. Det handler i stedet om, hvad de gør med den viden. "For de digitale indfødte er den ekspertviden, vi andre er vokset op med, blevet koblet fra det enkelte menneske. For dem handler det ikke længere om at ophobe viden selv, men derimod om at håndtere og sortere i den viden, som er tilgængelig derude." Elever skal ikke længere dyrke specialkompetencer, men opnå en metakompetence, siger Schultz Hansen. En viden om viden. Han forklarer: "Det handler om, at man bliver i stand til at udvælge, udøve kildekritik, at man formår at skabe en helhed ud af de mange fragmenter."

Jørgen Bang peger på uddannelsessystemet som ansvarlig i forhold til digital læring. "Noget af det allervigtigste for et læringssystem er jo ikke, at vi får enkelte informationer frem, men at vi har en struktur at hænge disse op på. Der mener jeg, at udannelsessystemet har en opgave, som ikke har ændret sig forfærdeligt meget. En eller anden grad af strukturel viden om, hvor ting hører til, for så ved vi også, hvor vi skal søge efter informationer. Og den viden vi får frem, kan vi så bruge til noget." I lighed med Schultz Hansen siger han, at viden uden sammenhæng blot er en uendelig mængde data. "Det er den bagvedliggende struktur, jeg mener er vigtig ikke at smadre, for så får vi et fragmenteret samfund, hvor vi ikke er klar over, at der ligger en historie bag os, som fører frem til, hvor vi står i dag."

Og det svenske flag? Ja, det er efter al sandsynlighed inspireret af det ældre Dannebrog, som faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i det nuværende Estland d. 15. juni 1219. Tjek selv efter på Wikipedia. Men glem ikke kildekritikken.