Af Jeppe Langkjær
Det var en, efter eget udsagn, glad og nervøs Marianne Jelved, der sidste uge betrådte talerstolen på Askov Højskole ved Højskolernes årsmøde. Her afslørede hun dele af indholdet af den nye højskolelov, som forventes fremlagt for Folketinget til efteråret.
flere nye skoler og mere folkeoplysning
Kulturministeren betonede særligt to punkter i den nye lov. For det første skal det være lettere at starte nye højskoler, hvorfor kravet om, at en skole skal eje alle sine bygninger fra dag et, frafalder. I stedet skal det være muligt at grundlægge skoler i lejede bygninger, som kan forblive lejede i op til ti år. Samme bestemmelse skal desuden gælde for eksisterende skoler, der ønker at bygge nyt. For det andet skal højskolerne i højere grad fremstå som lokale kulturcentre. Derfor tildeles de et øget mandat til at bedrive folkeoplysende aktiviteter i lokalområdet.
Marianne Jelved løftede desuden sløret for tre yderligere forslag, som skal gøre det nemmere og mere attraktivt at lave højskole. Skolerne skal fremover kunne oprette administrative samarbejder, ligesom de skal have mulighed for at eje bygninger i fællesskab med fx kommunale institutioner. Desuden ændres kravet til den omdiskuterede UBAK-ordning (undervisning af bred almen karakter). Således skal 50 % af undervisningen stadig være af bred almen karakter, men overstiger den samlede undervisning 28 timer på ugebasis, gælder kravet kun op til 14 timer.
en tillidserklæring
At loven tildeler højskolerne mere frihed og et større råderum skal ifølge Marianne Jelved ses som en tillidserklæring. Med den nye lov følger således også en forventning om, at skolerne er deres ansvar voksne: "Højskolerne har en særlig forpligtelse over for samfundet og den demokratiske debat. De skal være et godt eksempel og være med til at løse de udfordringer, Danmark står over for," lød det fra ministeren.