Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Skolen - til gavn for den enkelte eller arbejdsmarkedet?

Publiceret 27-06-2013

KOMMENTAR I Danmark er uddannelsesforløbet præget af konkurrencedygtighed og omstillingsparathed. Formålet er at skabe kvalificeret arbejdskraft. På Universidad de la Tierra i det sydlige Mexico forholder det sig anderledes. Her skal læringen give mening i forhold til den enkeltes eget liv

Af Freja Krag Lundsgaard

En skole uden lærere, uden faste studieplaner og uden klasseværelser. Uden karakterer, uden afleveringer og uden eksamener. På mange punkter lyder det som en dansk folkehøjskole, men det er det ikke. Der er tale om den alternative skole Universidad de la Tierra (Jordens Universitet). En skole, hvor alle lærer af hinanden og med hinanden, og hvor det typisk hierarkiske forhold mellem lærer og elev er ophævet.

I virkeligheden er Universidad de la Tierra, eller bare Unitierra, dog slet ikke en egentlig skole, endsige et universitet. "Den eneste grund til, at det hedder universidad, er for at tage pis på skolesystemet og de 'rigtige' universiteter," fortæller Adrián Flores, som er bruger af Unitierra.  Det ligger i byen Oaxaca i det sydlige Mexico, hvor det blev grundlagt af forskellige organisationer og oprindelige folk i 1996. De oprindelige folk havde dengang ikke et sted at studere, fordi alt foregik på spansk. Derudover lå skolerne også langt væk, så de måtte flytte for at få skolegang og dermed eksamensbevis. De oprindelige folk havde brug for et sted, hvor de kunne studere med ungangspunkt i konkrete behov. Derfor startede de Unitierra.

frihed til at lære lige, hvad man vil

På Unitierra bestemmer man selv, hvad man vil lære, og hvordan man vil lære det. Der er ingen grænser. Det kan være alt fra sprog til hvordan, man laver en god køkkenhave. Unitierra tager udgangspunkt i den virkelige verden, og at man tager aktiv stilling til det samfund, man lever i. Ideen er, at man starter med at identificere, hvad der vil være godt at vide og kunne lige netop det sted, man selv befinder sig. I fællesskab med andre oparbejder man konkrete kompetencer, som kan praktiseres i det samfund, man nu engang færdes i. Ingen bliver anset for at være eksperter, for alle er lærere i fællesskab. "Det gælder ikke om at lave kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet, men om at lære det, man har lyst til at lære, og det, der giver mening i forhold til ens eget liv," fortæller Adrián Flores.

For eksempel var der på et tidspunkt en ung mand, der godt kunne tænke sig at lave lokalradio. Igennem længere tid havde han og de andre beboere i lokalsamfundet oplevet krænkelser og diskrimination fra myndighedernes side pga. deres etnicitet. Han ville bruge radioen til at oplyse landsbyboerne om deres rettigheder og overtrædelser af disse. På Unitierra lærte han, hvordan man laver radio - alt fra den tekniske opsætning til kommunikation og formidling. Kort tid efter kunne han begynde at sende sine programmer.

Unitierra vs. det danske uddannelsessystem

Det meste af skoleforløbet i Danmark er præget af karakterer, afleveringer og eksaminer. Et konkurencemiljø, hvor det gælder om at få høje karakterer og gennemføre hurtigt for at blive klar til arbejdsmarkedet. På Unitierra prøver man på at bryde med denne måde at gøre tingene på. På mange punkter minder Unitierra og den danske folkehøjskole om hinanden. Begge skoleformer bygger på læring af lyst til forskel fra den "almidelige" skole. Det, at man lærer af lyst, har helt sikkert nogle fordele, og når man synes, det er spændende, får man også meget mere ud af det. Skoler som Unitierra og folkehøjskolen kan noget andet end den skole, vi danskere bruger en stor del af vores liv på. Måske kunne man lære noget af den måde Unitierra forholder sig til læring og viden på og bruge det i den nuværende debat om uddannelsessystemet i Danmark.

I den danske skole lærer man at læse, skrive og regne. Alt sammen meget nyttige ting at kunne, men der mangler noget. Man lærer ikke at handle og tage aktiv stilling til det samfund, man lever i. Hvis man kunne kombinere den danske skoleform med handlekraften og den aktive stillingtagen til samfundet fra Unitierra, kunne uddannelsessystemet i Danmark på mange punkter forbedres. Et helt konkret eksempel herpå kunne være, hvis man i det danske uddannelsessystem skar ned på karaktergivningen og i stedet for brugte energien på at gøre undervisningen mere lærerig, spændende og meningsgivende i forhold til elevernes egen hverdag.