Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Er højskolerne globale nok?

Publiceret 26-09-2013

ANALYSE Kulturministeren mener, at højskolerne i højere grad skal arbejde med global bevidsthed og internationalt perspektiv. Det gør vi allerede, lyder det fra højskolerne

Af Kat. Sekjær

Marianne Jelved udtalte i august til Politiken, at højskolerne svigter i forhold til de
udfordringer, samfundet står over for. Som kulturminister ønsker hun, at den demokratiske dannelse bevæger sig ud over det ganske danske og ses i sammenhæng med at globaliseringen er en realitet.

I Foreningen for Folkehøjskolerne i Danmarks vedtægter står der imidlertid allerede, at foreningen skal bidrage til skolerne og medlemmernes engagement i internationalt arbejde. Kulturminister Marianne Jelved forklarer, at højskolerne skal have for øje, hvad der er vores tids eksistentielle udfordringer: "Med afsæt i de overvejelser må højskolerne udforme den demokratiske dannelse, der bereder mennesker til at leve i en globaliseret verden som verdensborger og samtidig have udgangspunkt i det nationale demokrati, historie og kultur, så vi ved, hvorfra vi kommer."

På spørgsmålet om, hvad ministeren mener, højskolerne skal gøre for i højere grad at imødekomme ønsket om et globalt perspektiv, svarer Jelved: "Det må hver højskole selv vurdere med udgangspunkt i skolens værdisæt. Der er jo ikke én, men mange måder at løse den opgave på. Det må være vigtigt, at højskolens elever kan se sig selv som både en del af det nationale og af det europæiske fællesskab. Vi er også europæere, og vi er i et globalt fællesskab, der skal løse klimaproblemer, ressourceproblemer, fattigdomsproblemer, og som har brug for et internationalt retssamfund."

Det internationale aspekt omfatter både Europa og den øvrige verden, forklarer Marianne Jelved: "Jeg ser tre demokratiske niveauer: det nationale, det europæiske og det globale. Vi er både borgere i nationalstaten Danmark, i den europæiske union og i verden som sådan."

højskolerne på forkant

Torben Smidt Hansen er forstander for Vallekilde Højskole, der har en stor gruppe internationale elever. Han mener, at Jelved har fat i en relevant kritik, om end han finder den en smule overdrevet: "Jeg er enig med Jelved i, at det er en vigtig opgave for os, og jeg lever fint med, at hun giver den gas for at få budskabet ud, men langt de fleste højskoler er, så vidt jeg kan se, i fuld gang med den udadvendte aktivitet, som hun ønsker."

Torben Smidt Hansen fremhæver, at højskolerne ikke giver karakterer og point som andre uddannelsesinstitutioner, men netop giver eleverne netværk og oplevelser, både når det gælder verden lige uden for døren såvel som mere globale udfordringer. "Da forårsholdet på Vallekilde Højskole tog hjem i år, havde de både været med til at påvirke samfundet omkring os i Odsherred og til at bidrage til udviklingen af unges initiativer i Mellemøsten. Lige nu er vi 19 nationer samlet i to uger på højskolen i samarbejde med Ungdommens Røde Kors, og i morges sang vi den festsang, der er lavet til 50 års jubilæet for Ugandas selvstændighed. Det gør vi for at give vores elever et globalt udsyn og muligheden for at få et netværk af unge fra hele verden," forklarer Torben Smidt Hansen og tilføjer, at det er noget, eleverne kan bruge, når de skal ud at rejse og noget, de får brug for, når de starter i en internationaliseret uddannelsesverden. Derfor er han enig med Marianne Jelved i, at det er en vigtig opgave for højskoler. "Vi skal være et springbræt til hele verden og give eleverne mulighed for at se deres eget liv og deres muligheder i et globalt perspektiv," slutter han.

kulturmødet udfordrer

Også Søren Launbjerg, forstander for Den Internationale Højskole, glæder sig over, at ministeren har levende visioner for og idéer til højskolernes virke og fremtidige arbejde: "Med Marianne Jelveds indgående kendskab til - og engagement i - højskolebevægelsen og de frie skoler er jeg sikker på, at hun til hver en tid vil både acceptere og påskønne, at de forskellige skoler har forskellige tilgange til det internationale. Jeg tror med andre ord ikke, at hun vil trække noget ned over hovederne på højskolerne."

Ifølge Søren Launbjerg findes der ikke en bedre måde for os som danskere at definere dansk identitet og danske værdier på end netop det aktive og åbne møde med andre kulturer og det engagerende arbejde med fælles globale udfordringer. "Det globale perspektiv i den demokratiske dannelse, som højskolerne er forpligtet på, står ikke i modsætning til det grundtvigske, men er efter min mening en helt naturlig videreudvikling i vor tid og udelukker på ingen måde, at vi på højskolerne også i høj grad beskæftiger os med dansk kultur og historie," mener Launbjerg.

Højskolen som monokulturel enklave går han ikke ind for. Tværtimod fremhæver Søren Launbjerg, at højskolen er for alle: Det er sundt, at højskoleeleverne repræsenterer forskellige kulturer, sociale lag og har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Dog kræver kulturmødet på højskolerne pædagogisk tilrettelæggelse og udfordrer blandt andet skolernes praksis i forhold til undervisningssprog. Derfor skal der aktivt tages stilling og findes løsninger på den enkelte skole, forklarer han: "Kulturministeriet har fra og med 2013 stillet stipendiemidler til rådighed for ikke-danske elever på højskolerne, og ministerens udmeldinger omkring det globale perspektiv på højskolerne går fint hånd i hånd med dette initiativ."

Begge forstandere mener, at deres skoler lever op til ministerens ønsker om et aktivt engagement og deltagelse i verdenssamfundet. At målrette indsatsen til specifikke emner ser Torben Smidt Hansen ingen grund til: "Hvert år gør vi flere tusinde unge nysgerrige på hele verden og giver dem lyst til at skabe forandringer. Jeg tror ikke, vi skal målrette vores indsats til særlige emner som fattigdomsbekæmpelse eller Europa, som ministeren er inde på. Vores unge skal nok selv finde ud af, hvor de vil bruge deres energi, og hvordan de vil udvikle den verden, de er på vej ud i. Hvis vi har været gode nok til at tænde op under dem og involvere dem i verden uden for undervisningslokalerne, gør vi noget, der er alt for lidt af i det øvrige uddannelsessystem. Det, er jeg glad for, at ministeren kan se, er noget helt unikt for højskolerne."

samarbejdet kan styrkes

Søren Launbjerg understreger, at mange skoler allerede aktivt og på forskellig vis arbejder med globale temaer. Han fremhæver endvidere FFD's strategi, hvori det internationale arbejde indgår som et centralt element. Der er altså fodslag blandt højskolerne omkring prioritering af det globale. "Samarbejdet mellem højskolerne kan bestemt styrkes, og man kan sagtens forestille sig flere internationale initiativer højskolerne imellem. Generelt fornemmer jeg stor villighed til dette fra såvel lærere som forstandere," siger Launbjerg og nævner en lang række internationale projekter, der som fællestræk både har involveret højskolerne og bidraget til forandring lokalt såvel som globalt: "Denne slags store koordinerede projekter er gode og skaber værdifulde kontakter skolerne imellem. Men i mindre målestok vil kontinuerlig, konkret vidensdeling og udveksling af idéer mellem højskolerne være gavnligt. Min fornemmelse er, at den dybe tallerken dagligt opfindes ude på skolerne, og at en sammenfatning af gode initiativer og idéer i et globalt idé-katalog kunne udarbejdes til stor gavn for den enkelte skole."