Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Højskolerne i offensiven

Publiceret 23-04-2014

KAMPAGNE En win-win kalder højskolerne sig selv i en ny kampagne, der skal få politikerne til at forstå den væsentlige rolle, højskolerne spiller for dansk økonomi. Men hvad er baggrunden for kampagnen, og hvor godt slipper højskolerne fra at argumentere økonomisk rationelt, når de samtidig understreger, at det er noget, de føler sig pressede til, og at andre værdier vægter højere?

Af Pia Melander Guilbert, journalist

"Gymnastiks positive indflydelse på dansk økonomi," lyder overskriften på en af de i alt fem annoncer, højskolerne kort før påske lancerer i landets store dagblade. "Filosofis positive indflydelse på dansk økonomi," lyder en anden. Sammen med et personligt brev udsendt til Christiansborgs politikere udgør annoncerne materialet i en ny kampagne, som sættes i værk for at få politikernes øjne op for højskolernes indflydelse på dansk økonomi.

Om baggrunden for kampagnen siger formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Helga Kolby Kristiansen:

"I en tid, hvor den økonomiske effekt af alle samfundsinvesteringer er i fokus, vil vi gerne understrege, at højskolerne også bidrager til samfundsøkonomien. I flere år har vi jo forsøgt at forklare politikerne, at højskolerne kan noget samfundsgavnligt, når det gælder unge og uddannelse. Svaret har oftest været: "Bevis det, hvis vi skal bevillige skattekroner."

Kravet om beviser har ført til, at højskolerne nu for første gang i 150 år har fået foretaget en analyse baseret på oplysninger fra 350.000 unge. Den viser blandt andet, at et højskoleophold får flere unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, til at vende tilbage til uddannelsessystemet, og at markant færre unge falder fra de videregående uddannelser efter et højskoleophold.

"Nu har vi beviserne, men når vi lægger dem frem for politikerne, bliver de bare fjerne i blikket, og så inddrages højskolerne alligevel ikke i løsningen af de uddannelsesmæssige udfordringer, Danmark står over for. Derfor prøver vi nu at råbe politikerne op på en ny måde," understreger Helga Kolby Kristiansen.

Den nye måde betyder imidlertid ikke, at højskolerne i kampagnen overgiver sig fuldstændigt til den økonomisk rationelle argumentation.

"Selvom vi egentlig vægter værdier som samvær og fællesskab i undervisningen højest, er vi da glade for, at man også med god økonomisk samvittighed kan overnatte i en bivuak i skoven," står der i en af annoncerne.

"Det er også vigtigt for os at sætte fokus på, at højskolernes vej til resultater er en anden end den, der italesættes for tiden, og som er præget af en præstationsfikseret tidsånd med tests, konkurrencer og pres på at få de unge hurtigt igennem deres uddannelser," begrunder Helga Kolby Kristiansen:

"Det er åbenlyst, at det pres skaber uro og lavt selvværd hos nogle unge, og vi siger så, at vi på højskolerne opnår væsentlige resultater ved at give de unge ro til at tænke sig om, finde fodfæste og få lyst til læring i et godt og ligeværdigt miljø."

Hvorfor har I valgt både at lancere kampagnen i medierne og at sende breve til politikerne?

"Fordi det er en enkel måde at nå så mange politikere som muligt, men vi vil også gerne fortælle den brede offentlighed, at det nu er bevist, at højskolernes fokus på dannelse og fællesskab bidrager til formel uddannelse."

Hvad ønsker I at få ud af kampagnen?

"Vi håber på, at vi ved at spille ind på politikernes egen bane, hvor økonomien fylder dagsordenen, kan få dem til at indse, at højskoleophold både har betydning for de unge og for den danske økonomi. Derfor skulle de se at gøre et højskoleophold muligt for de unge, som har brug for et skub til at komme i uddannelse, men ikke har råd til at betale for et højskoleophold selv."

afvæbnende humor

Højskolesang, at slå flikflak, sove i bivuak og fundere over tilværelsens ulidelige lethed er nogle af de karakteristika, der i kampagnen kobles på højskolelivet. Bag den let ironiske tone og det naivistiske, grafiske udtryk, står "Kommunikationsbureauet København," der tidligere har lavet kampagnen "Find det, du er god til," for højskolerne.

"Hvor den forrige kampagne henvendte sig til potentielle højskoleelever, er denne jo rettet mod politikerne, men selvom højskolerne nu taler økonomi, synes vi, at det er vigtigt at bibeholde pointen fra den første kampagne om, at når enkeltpersonen får noget ud det, får samfundet det også," forklarer Sune Bang, der er direktør i "Kommunikationsbureauet København."

Hvilken effekt har det efter din mening, at kampagnen balancerer mellem det økonomisk rationelle og en ironisk tone, der indikerer, at det økonomisk rationelle ikke er vigtigt?

"Det handler ikke om, at økonomi ikke er vigtigt, men om at tale økonomi i en tone, der passer til højskolerne. Vi leger med de fordomme, folk ofte forbinder med højskoleverdenen. Man kalder højskoler langhårede og taler om, at der går højskole i den. Ved at sige det med et smil, viser vi desuden, at højskolerne ikke bare klapper sig på skulderen og selvhøjtideligt konstaterer: "Vi er bare smaddergode," forklarer Sune Bang.

"Personligt synes jeg også, humoren fungerer afvæbnende i forhold til konkurrencesamfundets præmisser. Det, vi ønsker at få frem, er, at det godt kan være at filosofi, gymnastik og friluftsliv ikke bliver vurderet som værende vigtigt for at nå samfundets økonomiske mål, men det er meget unuanceret og kortsigtet at tænke sådan."

Hvor formanden for Højskolernes Forening og direktøren for "Kommunikationsbureauet København," nemt kan blive enige om kvaliteterne ved den nye kampagne, svarer Svante Lindeburg, der er uddannet filosof og arbejder som Head of Brand Strategy i branding-bureauet "Kontrapunkt" samt ofte brugt en kommunikationsekspert på radio og TV, anderledes tvivlende på spørgsmålet:

Virker det, set udefra?

"Man kan diskutere præcisionen i det kreative greb. Det er fint, at højskolerne laver en cost-benefit analyse, men samtidig fornemmer man, at de føler sig pressede til det. Den indirekte kritik, der ligger i det, skulle de have undladt. I stedet kunne de have valgt at gå ind på cost-benefitpræmissen og tydeligere melde kulør som et sted, der er decideret kompetencegivende, eller de kunne have ladet kampagnen handle om, at højskoler er stolte af at være et alternativ til det DJØF´iserede samfund, vi lever i, hvor alt skal måles og vejes."

Men det har de jo forsøgt, og det gav ikke den ønskede politiske opmærksomhed.

"Det kan godt være, at dannelse har lydt gammeldags i mange år, men jeg mener, at tiden for alvor er med højskolerne nu, oven på den finansielle krise. For at blive i det merkantile DJØF-sprog er der en efterspørgsel på dannelse og sammenhængskraft. De kunne lære noget af "Økologi"- mærket. Det er ikke videnskabeligt bevist, at økologi er sundere, men vi tror på det alligevel, fordi mærket har så mange ambassadører."

Man kan læse mere om kampagnen på Højskolernes hjemmeside www.hojskolerne.dk/okonomi .

Højskolebladet

Nytorv 7
1450 København K
Tlf: 3336 4040
Find vej (rutevejledning)

Email: redaktionen@hojskolebladet.dk

CVR: 86993511