Af Kat. Sekjær, journalist
For år tilbage var det historier om faldende elevtal og lukninger af en række af landets højskoler, der lå som en skygge over højskolemiljøet. Selvom politikere har prist højskolen som mere end bare en dannelsesinstitution, nemlig som et lokalt samlingspunkt, et demokratisk kraftcenter og en af dansk kulturs absolutte forcer, har krisetiderne sat sine spor.
Men på en række højskoler har man, krise til trods, formået både at skabe fremgang i antallet af elever og skabe en sund økonomi.
Optur på Vallekilde
På Vallekilde Højskole taler tallene for sig selv: Her har man fordoblet omsætningen og vendt flere års underskud til et stort overskud i både 2012 og 2013. Elevtallet er steget fra 14 elever på et hold i 2010 til 137 elever i 2014.
Forstander Torben Smidt Hansen siger, at han ikke præcist kan forklare, hvad der har vendt krise til succes. Alligevel gætter han på, der er tre helt afgørende grunde:
"Midt i krisen i 2010 brugte vi flere måneder med bestyrelsen, personalet og skolekredsen på at formulere en meget ordrig strategi frem mod vores 150 års jubilæum - næste år i 2015. Vi lavede målgruppeanalyser, markedsanalyser, behovsanalyser, fremtidsscenarier, delstrategier, og det var ret tørt og uden håndgribelige resultater. I bakspejlet tror jeg, at det var besværet værd. Det har hjulpet os til at komme videre uden at ryste for meget på hånden og risikere at skabe et flimrende billede af, hvem vi er, og hvad vi vil."
Kvalitet, specialiserede liniefag og god omtale
Også Engelsholm Højskole hører til gruppen af skoler i fremgang. Her forklarer forstanderen, Jakob Bonderup, at man har truffet nogle helt bevidste valg og lagt sig i selen for dels at effektivisere, men også for at blive det, han kalder 'det indlysende valg' på en række nichefelter:
"Vi har lavet et turn-around ved på en gang at skærpe og slanke organisationen, og samtidig har vi evnet at højne kvaliteten af vores produkt. Alle har haft fokus på sparsommelighed og kvalitet."
Derudover har man på Engelsholm været klar over, at udviklingen kun kan vendes over tid - at der ikke er nogen genvej til hurtig succes, og at man ikke kan flytte alt på én dag, siger Jakob Bonderup:
"Kvalitet viser sig over tid. PR kommer primært fra de elever, der har været igennem et ophold - og det tager tid. På Engelsholm har vi haft den enkle, men svære målsætning, at vi ville finde en række linjefaglige nicher, der passede sammen - og dem ville vi være de bedste inden for."
Og når nu vi er ved fagligheden, indskyder Jakob Bonderup, at man som leder ikke skal tro, man ved, hvad der er "det bedste" rent fagligt. Der skal man vise sit personale tillid og give dem indflydelse. Betydningen af en god bestyrelse, forretningsfører og administration kan ikke overvurderes, mener forstanderen.
At skabe succes kræver en vedholdende kvalitetsbevidst faglighed og en historiefortælling om, hvad Engelsholm Højskole er, forklarer Bonderup og giver som billede, at "man skal kunne se resultaterne på Facebook". Når eleverne har været glade for et ophold, skal budskabet nok sprede sig - hvis ikke som ringe i vandet, så som 'likes' på de sociale medier.
Holdånd og lokal forankring
Torben Smidt Hansen forklarer, at Vallekilde Højskole har bredt fagudbuddet ud, så det tiltrækker en mere mangfoldig gruppe af unge, og derudover har man sørget for at åbne sig og involvere lokalsamfundet i de fag, skolen udbyder, forklarer han:
"Vi har gjort verden uden for højskolen til en integreret del af alle vores hovedfag. Det har givet os partnerskaber med institutioner, firmaer og begivenheder, der giver vores elever gode oplevelser og et godt kontaktnet. Det betyder også, at vi optræder i mange netværk med det, vi gør, og ikke kun det, vi siger, vi vil gøre. Det har samtidig holdt os opdateret på, hvad der foregår i verden uden for Vallekilde - og det bruger vi også eleverne til, blandt andet ved, at vi har flere individuelle samtaler per hold."
Men det måske allervigtigste er det fællesskab, der udgør Vallekildes grundfundament, siger Torben Smidt Hansen:
"Vi har et fantastisk holdarbejde på højskolen, der skaber en stemning hver eneste dag, og som siden sender glade elever ud i verden med budskabet om, at Vallekilde er et godt sted. Ligegyldigt hvor mange idéer og strategier vi har for fremtiden, så har det været afgørende, at vi har et fantastisk personale, som uanset om de underviser, laver mad, skifter vinduer, laver regnskaber eller gør rent, elsker de elever, vi har - og vil gøre alt for at give dem dken oplevelse for livet. Som personalet i køkkenet siger: når vi elsker dem, vi laver mad til, kan de smage det."
Vær tro mod skolens historie
Vallekilde Højskoles forstander er forsigtig med at give gode råd eller komme med formfuldendte handlingsplaner, der uden videre kan kopieres. Hver højskole har sin egen sjæl, stemning og historie, og derfor vil det også være op til den enkelte skole at finde nye veje, der stemmer overens med det fundament, skolen er bygget på:
"Jeg tror ikke, der findes en wonder-pille, man kan bruge fra højskole til højskole. Vi er heldigvis forskellige, vi er spredt ud over hele landet, og selvom nogle af de ting, vi har gjort, har skabt en god udvikling for Vallekilde Højskole, er de ikke nødvendigvis rigtige for andre højskoler," siger Torben Smidt Hansen og tilføjer: "Det er i sidste ende godt, for det betyder, at unge, der har lyst til at tage på højskole, har 68 fantastiske og forskellige højskoler at vælge imellem."
Jakob Bonderup er ligesom Torben Smidt Hansen inde på, at det er væsentligt at tage højde for det særkende, den enkelte skole har. Det er netop her, man skal tage afsæt, når man lægger sin strategi, så der er overensstemmelse mellem historie, nutid og fremtid: "Jeg tror, det er svært at få succes, hvis ikke man tilpasser den faglige retning til skolens historie. Kan man udvikle en skole indenf or den åndelige og faglige historiske ramme, har man automatisk et større korps af ambassadører, der kan anbefale venner, børn og børnebørn at tage på netop dén højskole," slutter Jakob Bonderup.