Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Er lyset for studenter blot?

Publiceret 13-08-2014

MANGFOLDIGHED De seneste tal viser, at det stadig er de såkaldte 4.G’ere, der dominerer højskolernes lange kurser, og højskoleelever på den enkelte skole synes at ligne hinanden mere og mere. Ny pulje skal give højskolerne mulighed for at vise deres værd over for unge arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere

Af Andreas Harbsmeier

"Er lyset for de lærde blot" er en populær indledningssang, når Folkehøjskolernes Forening indkalder til møde. Dette års generalforsamling kort før sommer var ingen undtagelse. Grundtvigs berømte sang indledte årsmødet på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og der blev sunget flittigt med fra forsamlingen. Spørgsmålet er, om det er udtryk for en reel eller blot en ideel slagsang. Om højskolevirkeligheden afspejler idealet fra Grundtvigs tid er nemlig det centrale spørgsmål. Den seneste opgørelse over elevsammensætningen på landets højskoler taler et relativt klart sprog.

Undersøgelsen viser, at den typiske højskoleelev er en pige med en gymnasial uddannelse med relativt gode kort på hånden. Unge i aktivering udgjorde forsvindende 91 årselever i skoleåret 2012/13, eller hvad der svarer til godt 2 % af det samlede elevtal. Unge uden ungdomsuddannelse udgjorde 15 %. Resten er unge med en ungdomsuddannelse eller udenlandske elever. Med i den beregning skal dog, at det svarer meget godt til det generelle uddannelsesniveau blandt unge. Højskolerne er hverken værre eller bedre til at tiltrække forskellige elevgrupper end alle mulige andre. De afspejler blot fordelingen i samfundet som helhed.

Ingen effekt for 4.g'ere

Den positive udlægning af overvægten af 4.G'erne er den, at andelen af unge, der vælger selv at betale for et højskoleophold, formentlig aldrig har været større. Et højskoleophold er et positivt tilvalg. En investering i egen fremtid.  Negativt selvfølgelig, at mangfoldigheden på den enkelte højskole halter noget. Tendentielt minder mange højskolers elever om hinanden. Gruppen af elever uden ungdomsuddannelse eller i aktivering er koncentreret på nogle få skoler.

Mistanken om, at højskolerne har udviklet sig til en eksklusiv skoleform for unge fra såkaldte ressourcestærke hjem - der har overskud og penge til at interesse sig for almene perspektiver - kan ikke uden videre affærdiges.

En effektundersøgelse, som Lange Analyser lavede for Kulturministeriet sidste år, og som har været promovere omfattende i flere politiske kampagner fra højskolernes side, viste ganske vist, at et højskoleophold havde en markant positiv effekt for unge fra såkaldt ikkeuddannelsesvante hjem. Deres chancerfor at klare sig ordentligt videre i uddannelsessystemet blev ganske enkelt meget bedre, hvis de havde været en 4-5 måneder på højskole. Undersøgelsen viser imidlertid også, at der stort set ikke var nogen målbar effekt af et højskoleophold for den gruppeaf elever, der fylder mest på højskolerne, nemlig 4.G'erne.


En dør på klem

Igennem adskillige år har Folkehøjskolernes Forening arbejdet for, at unge på
kontanthjælp kan komme på højskole. Hidtil uden resultat. Derfor måtte den nu afgåede formand for Folkehøjskolernes Forening, Helga Kolby Kristiansen, i sin mundtlige beretning fortælle:

"Gennem de sidste 3 år har jeg i den mundtlige beretning omtalt betalingsloven som en hæmsko for, at unge på kontanthjælp kan komme på højskole.  I bestyrelsen har vi anset det for umuligt at bryde med principperne i dennelov, og derfor har vi forsøgt at kommeuden om den ved at opfordre til, at derafsættes en særlig højskolepulje, somkan muliggøre et højskoleophold fordenne gruppe." En lille time senere ved samme årsmøde kunne kulturminister Marianne Jelved så afsløre, at der er nu er afsat seks millioner kroner til at styrke højskolernes mulighed for at gøre en indsats over for kontanthjælpsmodtagere.


"Jeg blev i mandags enig med Mette Frederiksen om, at vi sammen skal se nærmere på, om højskolerne kan indgå i den nye politik. Derfor har regeringen afsat 6 millioner kr. til forsøg med samarbejde mellem jobcentrene og højskolerne. Det betyder, at udsatte modtagere af uddannelseshjælp skal kunne komme på højskole elle fri fagskole. Også andre skoleformer har fået puljer, men der er altså 6 millioner til det her forsøg, hvor højskolerne er med," sagde ministeren.

Resultater påkrævet

Men der skal resultater på bordet - hurtigt. Der er tale om en forsøgspulje, der vil blive evalueret efter halvandet år af et eksternt konsulentfirma, kunne hun også fortælle. En forudsætning for, at højskolerne også frem over kan gøre noget for denne gruppe, er altså betinget af gode resultater.

"I får en enestående mulighed for at vise, hvordan højskolen kan være brobygger til uddannelse, og jeg ved, at I griber chancen," sluttede Marianne Jelved med at sige.  Muligheden forpligter. Det er altså en længe ventet åben dør til højskolerne. Eller det er måske snarere en dør på klem. For bliver der ikke leveret i løbet af det år, så går der mange år, før den bliver åbnet igen - hvis overhovedet. Det kommende år vil altså vise, om højskolernes praksis lever op til slagsangene. Om døren skal forblive åben er op til højskolerne selv. Først derefter, vil man fortsat kunne synge "Er lyset for de lærde blot" med overbevisning i stemmen og et vist hold i virkeligheden.