Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Tovtrækkeri om folkeskolen

Publiceret 27-08-2014

For blot få år tilbage var det stort set kun højskolefolk, der gad tale om dannelse. I dag står dannelsen centralt i debatten om den nye folkeskolereform og udgør den vigtigste værdikamp af alle: Hvilket dannelsesideal skal gælde i fremtiden? Højskolebladets aktuelle udgave sætter fokus på Folkeskolereformen og dannelsessyn

Af Andreas Harbsmeier

For nogle år siden til en workshop for kommunikationsmedarbejdere på landets højskoler sagde den nuværende chefredaktør for Fyns Amts Avis og tidligere højskoleforstander, Troels Mylenberg, at højskolerne var alt for lidt tilstede i den offentlige debat. Og når de endelig var der, handlede det om dem selv eller om dannelse. Lad nu være med at tale om jer selv og om dannelse og kom ind i kampen, lød opfordringen dengang. Men noget tyder på, at kampen netop nu rent faktisk står om dannelsen. Den nye folkeskolereform har igen bragt dannelsen på dagsordenen.

 

Ove Kaj Pedersen, professor og ophavsmand til det stærkt omdiskuterede konkurrencestatsbegreb, siger sågar: "I dag er den vigtigste værdikamp af alle kampen om, hvilket dannelses-ideal der skal gælde i fremtiden."

 

Mange har brugt dannelsesbegrebet som et argument imod den nye folkeskolereform. Reformen fokuserer for meget på kompetencer og for lidt på dannelse, lyder kritikken. Og det er et problem, fordi det ifølge kritikerne ikke er dannet at have kompetencer, tilegne sig redskaber eller gøre nytte.

Omvendt mener tilhængere af reformen, at kritikerne benytter sig af et gammeldags dannelsesideal, og at tiden og velfærdsstaten i dag har forandret sig, og det kalder på et nyt dannelsesideal.

Blandt kritikerne er det en udbredt forestilling, at Folkeskolereformen udelukkende er en drejebog for at producere arbejdsmarkedsduelige soldater, der skal stå i konkurrencestatens tjeneste. Eller med professor og foredragsholder Steen Hildebrandts ord:


"Logikken i den drejebog handler bl.a. om, at danske børn skal lære, at de primært er til for produktivitetens og konkurrencens skyld. Hvad ellers? Tror de, det handler om dannelse, om livsduelighed, om at udvikle sig til verdensborgere eller lignende fjolleri? Så kan de godt tro om," siger han.

 

Kritikerne får skudt i skoene, at deres dannelsessyn er antikveret og hører efterkrigstiden til. Der er brug for et dannelsessyn, der tager højde for den tid, vi lever i. Ove Kaj Pedersen går meget direkte i rette med kritikerne: "Nu er der kun kustoderne på den yderste venstrefløj tilbage, som skriger op, når nogen antaster nationalklenodierne på velfærdsstatsmuseet."

 

 

Højskolen i debatten

Selv om højskolefolket stort set ikke har været til stede i debatten om folkeskolen, er der få undtagelser, der trodser Troels Mylenbergs påbud om ikke at tale om dannelse i den offentlige debat.


Som en af ganske få højskolefolk har Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole, nemlig også meldt sig i koret af konkurrencestatskritikere. Han har ved flere lejligheder taget den ideologiske kamp op med blandt andre rektor for professionshøjskolen Stefan Hermann - her i bladet - og Ove Kaj Pedersen - på Folkemødet i år.


"For hvad vil vi egentlig med den nye folkeskole," spørger Jørgen Carlsen, der efterlyser et dannelsesideal i folkeskolereformen.

 

Ser man på de politiske debatter, der har været i forbindelse med udformningen af den nye folkeskole, støder man på et sammensurium af motiver og interesser. Men gennemgående er der tale om en tilpasningsstrategi til konkurrencestaten?"

Således Jørgen Carlsen, der i samme ombæring dog også erkender, at folkeskolen havde behov for reformer. Men at det fortsat skal ske på velfærdsstatens præmisser.


Den stødt stigende tilmelding blandt unge til højskolernes lange kurser kunne dog tyde på, at der også i de yngre generationer fortsat er efterspørgsel efter velfærdsstatens dannelsesideal.


 

Dette er en forkortet udgave af en artikel i bladet. Læs det hele i det trykte blad eller online her

 

Kilder:

Der er citeret fra indlæg i Mandag Morgen, Kristeligt Dagblad, Politiken og Dagbladet Information.