Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

"Højskoleophold på CV'et betyder mere end nogensinde"

Publiceret 27-02-2014

HØJSKOLEKOMPETENCE Stik imod politikeres og økonomers aktuelle
fokus på produktivitet og målrettethed i uddannelse, så peger en række HR-chefer på, at netop de bløde værdier som samarbejde, engagement og ansvarsbevidsthed er blevet afgørende

Af Johannes Henriksen

Politikere og økonomer er ikke i tvivl. Uddannelse anno 2014 skal først og sidst fokusere på de kompetencer, som efterspørges af arbejdsmarkedet. Ifølge politikerne skal de studerende koncentrere sig om den viden, der kan sikre deres fremtidige indkomstgrundlag og dermed også Danmarks globale konkurrenceevne. Senest er Produktivitetskommissionen kommet med en række anbefalinger, som skal rydde op i de mange unyttige og ineffektive uddannelser.

Men hvad nu, hvis man ikke spørger politikere og økonomer om, hvad arbejdsmarkedet efterspørger, men i stedet spørger dem, som til daglig sidder med ansvaret for ansættelser på både det private og offentlige arbejdsmarked? Højskolebladet har spurgt tre eksperter inden for HR og ledelse, hvad bløde værdier som evne til samarbejde, livsduelighed og højskoleophold på CV'et betyder i 2014.

Kim staack nielsen, ceo, dansk hr

Spiller højskoleophold nogen rolle på CV'et i dag?

Ja, i høj grad. Højskoleophold tilfører den enkelte viden, men også en lang række færdigheder og værdier, som er meget efterspurgte på det danske arbejdsmarked i dag. Det gælder blandt andet værdier som selvstændighed, ansvarsbevidsthed, evne til samarbejde og forståelse for komplekse sammenhænge.

Helt grundlæggende kan man sige, at både Grundtvig og Kierkegaard har haft langt større indflydelse på det danske arbejdsmarked og den danske arbejdsstyrke, end man forestiller sig. Simpelthen fordi de har været medvirkende til at skabe en ansvarsbevidsthed og en arbejdsmoral, en bevidsthed om egne værdier og om nødvendigheden af også at kunne forstå andres værdier, som er bemærkelsesværdig også i et internationalt perspektiv. Det er ikke mindst højskolerne, som er med til at bære de grundlæggende værdier videre.

Mange udenlandske erhvervsledere siger gang på gang, at de sætter pris på dansk arbejdskraft. De fremhæver ting som ærlighed, troværdighed og selvstændighed, som samlet set er med til at sikre den høje produktivitet, som selvfølgelig også er afgørende. Deres eneste problem er, at danske medarbejdere går hjem kl 16.30. Men måske hænger det også sammen med, at man har en bredere forståelse af, hvad der betyder noget i tilværelsen.

Betyder højskoleophold mere eller mindre end tidligere?

Mere, vil jeg klart sige. For 10 år siden var der stort fokus på outsourcing ud fra en forestilling om, at billigere arbejdskraft i Fjernøsten eller Østeuropa i bund og grund kunne levere det samme som danske medarbejdere. Men aktuelt er der en stigende bevidsthed om, at det ikke forholder sig sådan. Udenlandsk arbejdskraft mangler simpelthen de værdier og den kultur, som er en forudsætning for effektivt at kunne arbejde i danske organisationer og virksomheder. At medarbejderne netop er selvstændige og ansvarsbevidste, uden at chefen hele tiden skal detailstyre, betyder faktisk langt mere for produktiviteten, end man tidligere har troet. De bløde værdier er faktisk en god forretning. Og også derfor er højskoleophold fortsat meget vigtige for den danske arbejdsstyrkes særlige kvaliteter.

per jensen, chef for hr og medborgerskab, aarhus kommune

Spiller højskoleophold nogen rolle på CV'et i dag?

Absolut. På en offentlig arbejdsplads som Aarhus Kommune med mange professionsstillinger som lærer, pædagog mv., vægter vi naturligvis den enkelte ansøgers faglighed højt. Men når det så er sagt, skal vi jo efterfølgende vurdere, hvilke andre ting ansøgerne har på CV'et. Og her vægter aspekter som frivillighed og højskoleophold meget højt.

Det kan være som supplement til det vidensmæssige og rent faglige, men i ligeså høj grad handler det om at vurdere ansøgernes samlede personlige og menneskelige egenskaber. Her lægger vi blandt andet vægt på evnen til at samarbejde, til at forstå og indgå i komplekse sammenhænge. Egenskaber som ofte vil stå stærkt hos ansøgere, som har været i berøring med højskolelivet, eller som har taget del i frivilligt arbejde.

Betyder højskoleophold mere eller mindre end tidligere?

I Aarhus Kommune, hvor vi løbende har 80-100 opslåede stillinger, vil der altid være mange forskellige faktorer, som spiller ind. Men helt generelt kan man sige, at de bløde kompetencer såsom samarbejde, personlig integritet og bred forståelse af samfundsforhold spiller en større rolle end tidligere.

Hvor vi for 20 år siden i højere grad kiggede på folks karakterer, så er perspektivet i dag langt bredere. Vi lægger simpelthen mere vægt på, at medarbejderne skal være rustet til at agere i komplekse sammenhænge, udvikle netværk mv. Det stærke aktuelle fokus, ikke mindst i kommunerne, på borgerinddragelse og frivillighed, betyder, at det er blevet langt vigtigere at kunne tænke ud af boksen.

Velfærd er ikke længere noget, der udgår fra kommune og stat som serviceorganer, men derimod noget, som bliver til i samskabelse mellem borgerne og kommunens ansatte. Det vil typisk være processer, som folk med en bredt sammensat baggrund er bedre til at indgå i.

stine vrang elias, adm. direktør, tænketanken dea

Spiller højskoleophold nogen rolle på CV'et i dag?

Det gør det. Hvis man vel at mærke bruger det aktivt og formår at formidle, hvordan et højskoleophold er med til at differentiere én fra de øvrige ansøgere. I dag er det ikke nok bare at liste det op på CV'et, det skal sættes ind i en ramme, hvor man fortæller hvilke særlige kompetencer, man har med bagagen.

I modsætning til det formelle uddannelsessystem, som aktuelt befinder sig i en slags motivationskrise, så er de uformelle uddannelser, herunder ikke mindst højskolerne, virkelig dygtige til at skabe engagerede og motiverede mennesker. Det er ikke mindst den slags kompetencer, som man kan bruge til at skille sig ud med, og som i høj grad efterspørges af det danske arbejdsmarked.

Betyder højskoleophold mere eller mindre end tidligere?

På den ene side er den dannelsestradition, som højskolen er en del af, presset af samtidens fokus på produktivitet og konkurrence. På den anden side lægger mange arbejdsgivere vægt på de kompetencer, som skiller sig ud fra mængden - ikke mindst i en tid, hvor der er mange ansøgere til de få ledige stillinger.

Så igen, hvis den enkelte ansøger er dygtig til at fortælle, på hvilken måde et højskoleophold har givet nogle særlige kompetencer, så er det et meget stærkt aktiv.

I den forstand kan man sige, at det vigtige er blevet evnen til at kombinere den brede, dannelsesmæssige faglighed med de erhvervsrettede kompetencer. De ansøgere, som kan kombinere dannelse og CV-kultur, står stærkt.