Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Når højskolerne skal sælge sig selv

Publiceret 27-02-2014

TENDENS En lyngennemgang af højskolernes fortælling om sig selv – set gennem den samlede markedsføring

Af Andreas Harbsmeier

Ferie - 1954

Sommerkursuskataloget anno 1954. Klassisk dansk sommer med vand, blå himmel og en sund pige.

Når højskolerne skal sælge sig selv1

Poesi - 1961

I 1961 skulle sommerkursister lokkes til med denne silhuet af to unge mennesker. Udtrykket er lyrisk og roligt.

Når højskolerne skal sælge sig selv2

Rundkreds - 1968

Tidens mere kollektivistiske tænkning slog også igennem i højskolernes markedsføring. Den cool modernistiske arkitektur signalerer også, at højskolerne er helt med fremme på beatet.

Når højskolerne skal sælge sig selv3

Fællesskab - 1973

Håret er langt, og det er vanskeligt at se forskel på lærer og elev - eller mand og kvinde for den sags skyld. På forsiden af højskolernes katalog fra 1973 er den ligeværdige samtale i fokus.

Når højskolerne skal sælge sig selv4

Frederik hvem? - 1992

I 92 var 80'erne vist stadig ikke forbi. I hvert fald ikke i tøjstilen. "Frederik" var et magasin, der skulle skaffe flere elever til højskolerne. Om det lykkedes vides ikke. Men udtrykket er ikke helt tidløst i sin mildest talt lidt kitchede omgang med Grundtvig.

  Når højskolerne skal sælge sig selv5

Ud af buret - 1998

Hverdagen er et bur, som man forlader, når man tager på højskole. Man taler nu direkte til den unge "du", og højskolen er en flugt fra den daglige trummerum.

  Når højskolerne skal sælge sig selv6

@nus-tegneserie - 2001

I dette år var en del af det samlede markedsføringsbud fra Folkehøjskolernes Forening en tegneserie udformet som en mailkorrespondance mellem en højskoleelev og hans kammerat. En alternativ måde at fortælle den personlige udviklingshistorie på.

  Når højskolerne skal sælge sig selv7

Hvad? - 2003

Helvede er gentagelsen. Nye elever skulle lokkes til med Haiku-digte og filosofiske referencer. "Helvede" er den daglige trædemølle, højskolen må så være det modsatte - altså himlen. Måske ligger der også et lille opgør med Kierkegaard, der skrev: "Der hører ungdom til at håbe, ungdom til at erindre, men der hører mod til at ville gentagelsen." Kampagnen mødte en del kritik, både internt og eksternt for på den ene side at være for bombastisk, på den side delvist uforståelig.

  Når højskolerne skal sælge sig selv8

Når højskolerne skal sælge sig selv9

Bliv en succes - 2004

"Vi danner din succes" lød payoff 'et på en fælles kampagne fra 2004. Kampagnen mødte megen kritik internt, fordi succes og dannelse i samme sætning ikke var god tone visse steder i højskolekredse. Elevtallet var dalende, og det kunne kampagnen ikke ændre på.

Når højskolerne skal sælge sig selv10

Når højskolerne skal sælge sig selv11

100 km/t - 2006

Højskolerne præsenterer sig selv som alternativ til den lige vej gennem uddannelsessystemet. Man er i opposition til den gængse vej. Højskolen skal understøtte den enkeltes evne til ikke bare at blive en del af systemet.

Når højskolerne skal sælge sig selv12

Fælles payoff - 2007

I 2007 lanceres et nyt fælles payoff "Det du ikke lærer andre steder". Højskolen er et alternativ til "andre steder", men payoff'et siger ikke meget om, hvad det så er, man lærer.

  Når højskolerne skal sælge sig selv13

Ned i græsset - 2008

Hvordan fremstiller man højskolelivet i billeder? Svaret har ofte været glade mennesker på en græsplæne. Således også i 2008, hvor den glade pige ruller i græsset. Det er livsglæde, frihed - og måske også fritid.

  Når højskolerne skal sælge sig selv14

Find det, du er god til - 2010

I 2010-kampagnen er alternativtanken væk igen med payoff'et "Find det, du er god til." Nu er individet i centrum, og højskoleopholdet er led i den personlige udviklingsproces.

  Når højskolerne skal sælge sig selv15

Kendisser - 2012

Kendte mennesker og personlige historier trækker folk til. Det er også tanken bag den seneste fælles kampagne i højskoleregi. Højskolen var det sted, hvor de fandt det, de var gode til.

  Når højskolerne skal sælge sig selv16