Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Højskolen: En eksportsucces

Publiceret 27-03-2014

TENDENS Højskolens idealer giver inspiration vidt omkring i Europa. Særligt tidligere elever fra de østeuropæiske lande forlader de danske
højskoler med idéer og erfaringer, de vil gøre til virkelighed i deres hjemlande

Af Andreas Harbsmeier

Sidste år i september var femten lærere fra universiteterog an dre uddannelsesinstitutioner fra hele Europa rejst til Odder i det østjyske. Nærmere bestemt på Odder Højskole. Som led i et større EU-projekt skulle de diskutere læring og kreativitet og opleve, hvad man dog lavede på denne kostskole, der hverken gav eksamenspapirer eller formelle kompetencer.

Det var ingenlunde tilfældigt, at mødet fandt sted netop her. Projektets ungarske koordinator Erika Kriztian er tidligere elev på Odder Højskole, og netop derfor faldt valget på den midtjyske højskole.

"Den danske højskole er en helt unik institution og måske den mest originale tanke om dannelse og læring, som Danmark kan bidrage med i international sammenhæng. Derfor er det oplagt, at der er europæisk interesse for den danske højskole. Specielt i en tid med krise og høj ungdomsarbejdsløshed," fortalte den danske koordinator på projektet, Heino Holst Hansen.

De tilrejsende deltog i undervisningen, spiste med eleverne og gav mange positive tilbagemeldinger på deres ophold og den særlige skoleform, der for en udenforstående kan virke helt eksotisk.

mange eksempler

Eksemplet er ikke enestående. Den såkaldte Cirius-ordning gjorde det i en årrække økonomiske muligt for unge fra de ny EU-lande at få delvist finansieret et ophold på en dansk højskole. Langt de fleste højskoler benyttede sig af den ordning, og mange elever fra Ungarn, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien eller Baltikum tilbragte en periode på højskole i Danmark.

Det har ikke været uden følgevirkninger. Som oftest var det universitetsstuderende, der som led i deres uddannelse indlagde et højskoleophold. For mange har det været skelsættende i forhold til deres syn på demokrati, samfundsudvikling og læring. Og der er talrige eksempler på, at de tidligere elever ikke bare rykker sig personligt, men også aktivt formidler og videreudvikler højskoletanken i den lokale sammenhæng.

Peter Buhrmann, forstander på Højskolen Østersøen, bevarer kontakten til mange af de tidligere elever fra de østeuropæiske lande. Mange tog højskoleopholdet i Danmark som et led i deres universitetsuddannelse. På den baggrund bliver der skrevet mange specialer om det uformelle uddannelsessystem og Burhmann fungerer som vejleder på flere af dem. Han oplever desuden en stigende interesse for uformelle læringsrum blandt sine øst- og centraleuropæiske kontakter. For nylig mødtes han med den slovenske undervisningsminister, der var meget positiv over for højskolens ide og absolut ingen berøringsangst havde over højskolens uformelle læringsrum.

"Typisk er skolesystemet i de lande, eleverne kommer fra, markant anderledes end i Danmark. Det er langt mindre samtalepræget. Derfor oplever de en helt anden frihed og engagement i stoffet, når de møder højskolen," fortæller Peter Buhrmann.

Det billede kan Andrea Kutlikova fra Slovakiet nikke genkendende til. Hun har været elev på højskolen Østersøen og arbejder nu på en afhandling om højskoletanken og muligheden for at etablere en højskole i Slovakiet. Den vigtigste erfaring, hun tog med sig fra højskoleopholdet i Danmark, var, at alting kan lade sig gøre, hvis man arbejder for det. Det var lidt af en åbenbaring for hende at stifte bekendtskab med højskolens læringsrum. Selv om hun har haft gode lærere på universitet, var det højskolens kombination af socialt liv, uddannelse og frihed, der gjorde højskolen til noget særligt for hende.

"Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at understøtte højskoleidéen i andre dele af Europa - eller i det mindste arbejde for mere udveksling," fortæller hun fra Bratislava til Højskolebladet.

Hun understreger dog, at det ikke er en nem opgave. Situationen i Slovakiet er en helt anden end i Danmark. Og hun har også mødt stor undren derhjemme, når hun har fortalt om sit højskoleophold: "Var I bare sammen hele tiden? Fik I ingen karakterer? Kalder du det uddannelse?"

"Vores forældres generation og selv unge mennesker fra mindre byer er ligeglade med den politiske situation. De brokker sig bare. Enten stemmer de slet ikke, eller også stemmer de på populistiske partier, der har gjort Slovakiet synonymt med korruption," fortæller hun.

Det var også vanskeligt for hende at vende tilbage til Slovakiet efter højskolen. Mange unge forlader landet, fordi mulighederne ikke er optimale. Det var også fristende for Andrea Kutlikova, men hun besluttede sig for at blive og forsøge at skabe udvikling, der hvor hun er.

gammel historie - nye toner

Det er på ingen måde et nyt fænomen, at højskoler eller højskolelignende skoler skyder op andre steder i det østlige Europa. Der findes rige højskoletraditioner i mange lande rundt om i Europa. Alene i Polen fandtes der i mellemkrigstiden omkring 80 højskoler efter dansk forbillede. Krigen satte en stopper for dem, men en del genopstod efter 1945, hvorefter de dog have svære kår under kommunismen, indtil Solidaritet igen gav bedre betingelser. Også i DDR fandtes en del højskoler.

Højskoletankens udbredelse rundt omkring i verden er i øvrigt beskrevet udførligt i flere bøger, og mange højskoler i Danmark har fortsat gode forbindelser til højskoler i Østeuropa. Vestjylland Højskole i Ungarn og Bornholms i Polen, ligesom Den Internationale Højskole har et vidt forgrenet netværk over hele Europa.

Peter Buhrmann fra Højskolen Østersøen er ikke bleg for at tale om højskolen som dansk "kultureksport", selv om det kan give det indtryk, at vi i Danmark bare skal fortælle de andre, hvordan tingene hænger sammen. Men han mener, at tiden er moden til, at højskoletanken igen kan vinde fodfæste - også øst for Donau. Men selvfølgelig på lokale betingelser.

Selv om det selvfølgelig langt fra er alle elever fra Østeuropa, der tager hjem igen og forsøger at starte en højskole, er der blandt de unge fra Østeuropa, som Højskolebladet har talt med, en næsten jubelagtig begejstring for den danske højskole. I Slovenien undersøger fem unge kvinder i øjeblikket muligheden for at etablere en lokal højskole efter dansk forbillede. Darja Pangri er en af dem.

"Vi er meget motiverede for at sprede idéen om uformel uddannelse i vores formelle skolesystemer," fortæller hun til Højskolebladet og fortsætter: "Vi ser rigtig gode muligheder for unge mennesker til at udvide deres sind og viden og få den erfaring, kun et højskoleophold kan give."

Ligesom Andrea Kutlikova peger hun på det multikulturelle aspekt af højskolelivet som noget helt centralt. Lige nu leder de fem kvinder efter et passende sted at placere højskolen. Og Slovenien ligger godt centralt placeret i Europa med kort afstand til en række andre lande. Det er ikke et nemt projekt, men som hun siger, så gav højskoleopholdet hende en tro på, at alt kan lade sig gøre, hvis man arbejder for det.

Lige netop det - evnen, modet og viljen til at gøre noget andet og noget nyt - er netop ambitionen på Odder Højskole. "Vi forsøger at pege på værdierne af at skabe selvstændige, frie mennesker, der kan tage demokratiet på sig, og som kan finde kreative, innovative løsninger og ikke bare reproducere allerede eksisterende modeller i diverse tests. I den diskussion står de danske højskoler utroligt stærkt, fordi det, vi gør, virker. Også på bundlinjen," slutter Heino Holst Hansen.