Af Mads Mygind, digter og lærer på højskolerne i Silkeborg og Ry
Mine bukser revnede i skridtet da det var allermest travlt i morges
jeg var helt varm i hovedet efter et dampende bad
stod med flakkende øjne foran reolerne
og ledte efter bøger jeg kan undervise i
det er ti minutter siden
nu sidder jeg i en bus
den skal køre mig til den næste bus
der skal køre mig tæt nok på Silkeborg Højskole til at jeg kan gå dertil
et nyt hold begynder i dag, jeg har først skrivekunst, så litteratur
kom hjem fra Berlin i går aftes efter en måneds skriveophold
nu skal jeg møde eleverne, som begyndte på skolen for to uger siden
måske er de allerede blevet venner, nogle har kysset, knaldet
de har valgt fag og holdt fest og spillet beachvolley
jeg lavede to fagpræsentationsvideoer
og sendte dem til skolen fra et besøg i Wien
der sad jeg med sovekammerøjne og en evigt vigende hårgrænse
og fortalte eleverne hvorfor det at læse og skrive kan give mening
jeg har ikke lyst til at overtale nogen til litteratur
men jeg kan læse nogle digte op for dem
fortælle dem hvorfor jeg bruger mit liv på litteratur
det er fordi det er en måde at være i verden på
en måde at kunne holde ud at være i verden på
som både kan sanse, føle og tænke, samtidig
man kan forholde sig til de millioner flygtninge
der strømmer gennem Europa lige nu
og flygtningepolitikken som politikerne ikke kan blive enige om
Fortsættelse følger i næste nummer af Højskolebladet