Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nicolas Bro: Før Krogerup lykkedes intet, efter lykkedes alt

Publiceret 25-02-2015

Højskolebladet bringer i denne uge portrætter skrevet af tidligere elev på Krogerup Højskole Mikkel Vinther.

Af Mikkel Vinther Foto: Per Arnesen, Miso Film

Der er børneskrig i baggrunden, da jeg får fat på Nicolas. Det har kun akkurat været muligt at få et tirsdagstelefoninterview fra kl. 18-19, da "det er lige mellem aftensmad og barn, der skal puttes". Ingen tvivl om at Nicolas Bro er travl. I øjeblikket med at få familielivet og en igangværende skriveproces til at hænge sammen og samtidig holde sig ude af den rasende 1864-debat. Og netop familielivet og kærligheden til at skrive ville ikke have været det samme uden Nicolas' ophold på Krogerup Højskole.

"Jeg tabte mit hjerte til Krogerup."

"Jeg havde en fantastisk tid. Fuldstændig. Jeg tabte mit hjerte til Krogerup. Det var en meget vigtig tid i mit liv. Jeg fik sindssygt meget selvtillid og selvværd af at være der, efter jeg i nogle år at havde været trykket ned under gulvbrædderne. Jeg havde en helt klar fornemmelse af, at før højskolen var der intet, der lykkedes, og på den anden side lykkedes alt".

Efter flere forgæves forsøg på at komme på Statens Teaterskole tog Nicolas på Krogerup. For at komme væk fra teatret og få nye oplevelser. Efter opholdet søgte han igen - og kom ind: "Jeg havde mange faglige oplevelser på Krogerup,
men det havde ikke så meget med teater at gøre. Det vidste jeg allerede, at jeg
skulle. Men på mange måder skete der nogle ting på Krogerup, der gjorde, at jeg følte, jeg havde en større selvtillid, da jeg gik op."

Den styrkede selvtillid kom bl.a. i takt med lærernes anerkendelse. "Jeg tror, min malelærer, min filmlærer og min skrivelærer så et eller andet i mig. Og det
tror jeg sgu ikke, der var andre, der gjorde. Jeg tror, at nogle af mine lærere har tænkt: 'What a douchebag'. Og hvis du konfronterede min gode gamle korlærer (Rikke Forchhammer red.), så vil hun også sige, at jeg var fuldstændig umulig".

Festabe i gangkøkkenerne

En stor del af opholdet var for Nicolas det sociale liv: "Højskole var meget fest for mig. Fest er vigtigt. Især når man som mig i dag er social kunstner. Jeg var meget social. Og der var absolut ikke en fest, der gik min næse forbi i gangkøkkenerne. Vi var nogle festaber. Nu ved jeg ikke, hvor vilde I er, men vi var meget vilde, altså. Jeg kan huske, at hver gang der blev lavet en joint eller bong, så kunne man lige få en finger ind under glasset til brandalarmen og give den et kort klem, så alle kunne være med. Jeg tror sgu aldrig, lærerne
regnede den ud".

Havde ikke mødt sin kone uden Krogerup

Den altoverskyggende faktor for, hvordan Nicolas i dag tænker tilbage på sin tid på højskolen, er mødet med sin kone Theresa: "Det er svært at putte opholdet ind i en kontekst af, hvordan det førte mig videre i livet. Det er meget mere udefinerbart og måske netop derfor meget større for mit vedkommende. Jeg fandt min kone, som jeg i dag har været sammen med i 21 år. Hende havde jeg ikke mødt uden. Det er ret syret at tænke på. Og derudover er jeg også stadig
bedste venner med Kaspar (Colling Nielsen, forfatter), der i første omgang fik mig med til at tage på Krogerup. Derfor er Krogerup for mig et lucky punch."

Nicolas Bro
Skuespiller og dramatiker
Født 16. marts 1972
Elev på Krogerup Højskole i 1993