Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Et forsvar for det ukontroversielle

Publiceret 27-05-2015

Nyhedskriteriets evige søgen efter konflikt levner meget lidt plads til det ukontroversielle synspunkt og den nuancerede forklaring.

Af Lisbeth Trinskjær

Det ellers fredelige og næsten folkelige, årlige folkemøde på Bornholm er varslet invaderet af højreekstremister, og hvad der deraf følger af øget politiopbud, bekymringer, aflysninger og demokratiske dilemmaer. De danske organisationer, som har inviteret hollandske Geert Wilders og græske Gyldent Daggry med til festen, har fået de tre vigtigste reaktioner, de gik efter: opmærksomhed, opmærksomhed og opmærksomhed. Den politiske akkuratesse er udfordret: hvad vægter højest - indignation eller ytringsfrihed? Og tør man overhovedet komme? Og hvad sker der nu med vores demokratiske klima.

Spørgsmålet er, om det er disse ekstremernes talerør, der alene ødelægger det demokratiske klima, eller om vi er godt i gang med at ødelægge det selv.

Det ukontroversielle synspunkt

Nyhedskriteriets evige søgen efter konflikt levner meget lidt plads til det ukontroversielle synspunkt og den nuancerede forklaring. Der skal være "noget på spil", for at tiltrække klik, seere og læsere. Og selvom det måske nok er en forståelig præmis, er mediernes tilgang langt fra gratis.

Også politikerne bidrager til at ekstremisere meningsuniverset. Kampagner og slogans taler mere OM folk, end TIL og MED dem. Med kampagner som Socialdemokraternes "Kommer du til DK, skal du arbejde!", Konservatives "STOP Nazi-islamisme" og Venstres "454.215 kr. kan et ægtepar få fra staten om året," tales uenigheden op - og opmærksomheden væk fra de visioner, der skulle kunne samle nationen.

De ekstreme synspunkter får hele taletiden. Ekstremismen bliver selvforstærkende og skruer til stadighed op for ekstremismen i det danske meningsunivers. Og vi forledes til at tro, at det at tage politisk stilling består i at vælge ekstrem.

Og hvad sker der så nu, hvor Folkemødet på Bornholm for alvor får "ekstremismen trukket ned over sig"?  Mister vi så et af de få steder, hvor der er plads til debatter, der ikke kun handler om at prædike for de frelste, som udgør politikernes sikre bagtæppe af fans, udstyret med heppegrej og flag?

Hvor skal vi møde det nuancerede?

Hvor skal vi møde det ukontroversielle og det nuancerede i den offentlige debat i fremtiden? Ønsker vi et samfund, hvor holdningsradikalisering er mainstream? Eller er det nu, det vil vise sig, at en gang om året ikke er nok? At vi vil insistere på at være et folk og ikke bare tilskuere?