Af Nicolai Olsen
Højskolen skal være kilde til livsoplysning. Det står allerede i anden linje af loven om højskole. Viceforstander for Livsstilshøjskolen Gudum, Lise Krag Møller, mener, der er lighedstegn mellem selvudvikling og livsoplysning:
"Selvudvikling er livsoplysning og folkelig oplysning. Du skal have udviklet dit fundament for at kunne tage del i samfundet og leve op til det at være borger i et demokratisk samfund," siger hun.
Spørger man Lise Krag Møller, om det gælder om at elske sig selv, førend man kan elske andre først, siger hun, at de på højskolen ikke tænker "enten eller", men nærmere "både og", for det er væsentligt at have overskud til at tage del i både eget og andres liv. På Livsstilshøjskolen drejer selvudviklingstimer og almendannende fag sig hele tiden om de eksistentielle spørgsmål - samfundet og selvet er uløseligt knyttet.
"Deltagelse i samfundet skal sommetider trænes fx på højskolen. Man kan se vores højskole som en træningsbane på vej fra sofaen tilbage til at blive aktiv borger i civilsamfundet," siger Lise Krag Møller. For hende er selvudvikling at kunne reflektere på en kvalificeret baggrund og at skabe forståelse for, at deltagelse i samfundet udvikler et meningsfuldt livsfundamentet.
Læs debatten mellem psykologi professor, Svend Brinkmann, og viceforstander på Livsstilshøjskolen Gudum, Lise Kragh Møller, i det seneste højskoleblad.